Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medarbejder til Praktisk pædagogisk støtte på Familiecentret Spiren

Familiecentret Spiren søger en medarbejder 32 timer ugentligt til vores team for praktisk pædagogisk støtte i familiernes hjem med tiltrædelse den 1. april 2018.

Familiecentret Spiren er Holstebro Kommunes dagbehandlingstilbud til udsatte børn, unge og deres familier. Personalegruppen er tværfaglig sammensat og består af familieterapeuter og psykologer. Vi tager afsæt i den nyeste forskning, evidensbaseret viden og systemteoretiske og narrative tilgange.

Spiren er aktuelt i en organisatorisk sammenlægningsproces med Børne- og Ungecentret Østervang, som træder i kraft den 1. marts 2018.

Vi søger en medarbejder der

  • Er uddannet pædagog, eller har anden relevant socialfaglig uddannelse
  • Har erfaring med at arbejde med udsatte børn og deres forældre
  • Er robust, struktureret og stabil
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Har lyst og mod på at arbejde i familiernes hjem
  • Har evner for og lyst til at indgå i et tæt samarbejde med familierne og deres netvæk, med henblik på at sikre barnets trivsel og udvikling
  • Er nuanceret i dit syn på familiers og livets mangfoldighed
  • Kan observere nøgternt, vurdere sagligt og formidle det i tale og på skrift
  • Er udadvendt, tillidsvækkende og har gode samarbejdsevner
  • Er frisk på at smøre en madpakke eller vride en gulvklud, hvis det er dét der er nødvendigt

Du skal være indstillet på, at arbejdet foregår i familiernes hjem. Vi har varierende og fleksible arbejdstider med fokus på at støtte familierne, når de har behov for det. Derfor er der behov for at møde i såvel tidlige morgentimer som aftentimer. Du skal have egen bil til rådighed.

Indsatsen kræver høj grad af empati og faglighed for at kunne kompensere, støtte og iværksætte forandringsprocesser. Målet med den praktisk pædagogiske indsats er at støtte barnets trivsel og udvikling. Vi fokuserer på familiernes ressourcer, for at støtte forældrene i at tage ansvar for og omsorg for barnet. Der er ligeledes fokus på inddragelse af familiens netværk.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor faglig sparring og supervision indgår som en del af arbejdet. Der arbejdes både selvstændigt og tæt sammen med kolleger i forskellige og skiftende konstellationer.

Yderligere oplysninger
Souchef Lilli Kristensen tlf. 2330 6318
Leder Marianne Beck-Hansen tlf. 3047 8988

Ansøgningsfrist
Ansøgning med udtalelser sendes elektronisk og skal være os i hænde senest den 11. marts 2018.
Der afholdes samtaler den 20. marts 2018.

http://www.familiecentret-spiren.dk


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her