Er du vores nye kollega?
Ansvar og opgaver:
Du bliver en del af teknisk afdeling, hvor dit primære ansvarsområde bliver at yde teknisk support til dine kollegaer og vores kunder. Der vil forekomme opgaver med teknisk afklaring i forbindelse med generel håndtering af reklamationer. Derudover kommer du til at deltage aktivt i håndtering af husets dokumentation.
Lejlighedsvis vil der være “hands-on” opgaver i forbindelse med reklamationer og/eller produktudvikling i vores værksted.
Der vil med tiden være mulighed for at deltage i større projektopgaver.
Du vil få kontakt til leverandører i ind- og udland, med henblik på at sikre/forbedre den høje kvalitet på produktporte-
føljen.
Du vil selvfølgelig skulle gennemgå et grundigt introduktionsforløb til virksomheden samt generel produktundervisning. Forudgående kendskab til ventilbranchen er ikke et krav, men en klar fordel.
Kvalifikationer:
God teknisk forståelse
Eventuelt håndværksmæssig baggrund
Kendskab til procesanlæg
Gode formuleringsevner på både dansk og engelsk
Gode IT-færdigheder
Du arbejder selvstændigt, målrettet og struktureret, men er samtidig også meget samarbejdsorienteret i
relation til dine kollegaer.
Du får en god fast løn der modsvarer dine kvalifikationer, en attraktiv pensionsordning samt personalegode såsom frugt og madordning.
Du bliver en del af et motiveret medarbejderteam med en uformel omgangstone, der er ansat i en succesrig virksomhed i god vækst, hvor der sættes pris på engagement og selvstændigt intiativtagen.
Sådan ansøger du
Kan du matche stillingens krav hører vi gerne fra dig, og du bedes maile din ansøgning og CV til teknikmail@dvcas.dk.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Anders Thomsen på telefon 4081 0333. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler. Alle henvendelser behandles fortroligt.