Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medarbejder til træafdelingen hos Lacuna A/S i Langeskov

Har du fingersnilde og solid erfaring indenfor træindustrien? Så har du her muligheden for at komme med på en spændende vækstrejse med dygtige og dedikerede kolleger.

Jobbet:

Lacuna A/S er en danskejet virksomhed, der udvikler, fremstiller og sælger facade foldedøre i både Danmark og udlandet. Virksomheden er i rivende udvikling og søger derfor en dygtig medarbejder til træafdelingen. Der er tale om en fast stilling med opstart hurtigst mulig, men vi venter gerne på den helt rigtige profil.

Du indgår i et engageret team, hvor du bliver en del af et uformelt miljø med kolleger, der hver især brænder for det, de laver og er stolte af at levere produkter af højeste kvalitet hver eneste dag.

Opgaverne vil være all round indenfor træbearbejdning, herunder betjening af kehlemaskiner, CNC, fræsemaskiner m.m. En del vedligeholdelsesopgaver vil også forekomme, og du vil efter behov assistere andre steder i produktionen. Du vil naturligvis få en god oplæring af dine nye kolleger.

Vi forventer:

Din uddannelse er ikke afgørende - du kan være ufaglært med stor ekspertise og erfaring inden for træbearbejdning eller f.eks. erfaring med lignende opgaver fra vinduesbranchen. Er du uddannet maskinsnedker, er det naturligvis en kæmpe fordel, men ikke et krav. Vi forventer, at du har teknisk flair og aldrig går på kompromis med kvaliteten i dit arbejde.

Din person:

Du er positiv og stolt af dit fag og trives i et miljø, hvor kvalitet og leveringssikkerhed er i højsædet. Du arbejder selvstændigt, tager gerne initiativ og din energi og dit engagement smitter positivt af på dine kolleger og omgivelser. Du tager aktivt ansvar og uddelegerer gerne opgaverne, når tingene går stærkt. Du arbejder effektivt og løsningsorienteret og tænker gerne kreativt og uden for rammerne, når du udfordres på alternative løsninger.

Vi tilbyder:

En alsidig og spændende stilling i en virksomhed, som producerer et unikt produkt, og hvor man fremadrettet forudser stor vækst. Hos Lacuna A/S har man fokus på ordentlighed og personalepleje, hvilket bl.a. afspejler sig i gratis frugt og morgenmadsordning. Normal arbejdstid er kl. 7.00-15.15, men virksomheden har flekstid. Dialog og kommunikation er i højsæde, og der afholdes dagligt briefing møder på tværs af afdelingerne. Du bliver en del af et team, der brænder for ideen og ønsket om fælles succes.

Ansøgning:

Matcher ovenstående dine kvalifikationer, hører vi gerne fra dig. Send en ansøgning og cv til rekruttering@vkaren.dk, mrk. ”Lacuna”. Der vil løbende blive afholdt samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Marianne Rishede på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage. Vi glæder os til at høre fra dig.

Virksomheden:

”Drømmen om at åbne sit hjem op og få naturen ind, er grobund for at Lacuna i dag producerer foldedøre i Langeskov på Fyn. At de er lavet til at holde i 30 – 50 år, er resultatet af kontinuerlig produktudvikling, et nøje udvalg af materialer og målet om at være den bedste foldedørsproducent i verden.
Lacuna er grundlagt i 2006 af CEO Henrik Brunsø og Produktionschef Lars Holm.

Vor filosofi er at være det absolut bedste køb til prisen via ”FOCUS – LEAN AND TRANSPARENCY” med vores døre som omdrejningspunkt.

På relativt få år, er Lacuna blevet et kendt brand i ind og udland, på grund af en stærk kvalitet og design, der er et resultat af at alle medarbejdere er yderst fokuserede på at blive verdens bedste på foldedøre.
Lacuna eksporterer en væsentlig del af produktionen til lande som Canada, Schweiz, Østrig, Tyskland, Spanien, England, Irland, Skotland, Norge, Island og Sverige.”

Se mere på www.lacunaofdenmark.com

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.