Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medarbejder til vedligehold - Betongruppen RBR, Roust og Varde

Til vores fabrikker i Roust og Varde søger vi med tiltrædelse hurtigst muligt en vedligeholdelsesmedarbejder til produktionen. Du skal være med til at fastholde vores høje standard på maskiner og udstyr ved at foretage løbende vedligehold. Du er energisk, kvalitetsbevidst og god til at arbejde selvstændigt såvel som i teams.

Jobprofil

Som vedligeholdelsesmedarbejder hos RBR møder du hovedsageligt på daghold og bliver en del af vedligeholdelsesafdelingen. Vi har brug for en ”Ole Opfinder”, og formålet er at holde produktionsudstyret fordelt på 2 lokationer kørende 24 timer i døgnet - primært via løbende vedligehold men også ved nedbræk, hvor det kræver en del fleksibilitet fra din side.
I perioder, hvor der ikke er vedligehold eller nedbræk på produktionsmaskinerne, bruges tiden på udvikling og optimering af hjælpeudstyr til produktionen, samt vedligehold af vores forme til blokstensmaskinerne.

Kvalifikationer

  • Du er kvalitetsbevidst med godt overblik
  • Du har meget gerne erfaring med elektrode svejsning
  • Du har meget gerne erfaring med hydraulik og pneumatik
  • Du er fleksibel, energisk og mødestabil
  • Du er i besiddelse af godt humør og forstår vigtigheden i at vedligeholde
  • Du har kørekort til bil og skal forvente at benytte egen bil ifm. arbejdet

Vi tilbyder

Et selvstændigt og ansvarsfuldt job blandt gode kollegaer i en spændende virksomhed. Arbejdsmiljøet er præget af en fri, humoristisk og uformel tone og du vil være omgivet af gode og erfarne kollegaer.
Der er tale om en fast stilling på timeløn.

Ansøgning

Send din ansøgning udformet på dansk via dette link snarest muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Din ansøgning behandles naturligvis fortroligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jakob Hviid Tøstesen på tlf. 61145509


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.