Medarbejder til vejmyndighedsområdet i Teknik & Miljø

Har du lyst til at være en central spiller i Teknik & Miljø med fokus på myndighedsområdet? Så er du måske vores nye kollega
Teknik & Miljø søger en medarbejder til vejmyndighedsområdet, med baggrund som vejingeniør, landinspektør eller tilsvarende. Du vil blive en del af en gruppe på 3-4 personer som varetager området, hvoraf den ene person har hovedfokus på vejmyndighedsområdet ligesom dig.
 

Om jobbet
Du bliver en del af afdelingen Anlæg & Infrastruktur med 15 medarbejdere i området Byer & Land. Afdelingen arbejder hver dag for at bidrage til at skabe rammebetingelserne for en strategisk og fysisk udvikling af Vejle Kommune i overensstemmelse med byrådets visioner. Fokus ligger på at skabe en infrastruktur der er velfungerende, og som udbygges og ændres i takt med byens vækst og udvikling. Vi har særligt fokus på oplevelsen af trafikken, set fra brugernes side. I Teknik & Miljø tænker vi serviceorienteret og ude-fra-ind. Med særligt fokus på, hvor politikere, erhverv og borgere er på vej hen.

Det er vigtigt at du er i stand til, og har en glæde ved, at samarbejde med en bred vifte af faggrupper internt i kommunen, borgere, lokalråd og mange flere, om at finde den rigtige løsning inden for de givne rammer. Vores verden er så kompleks og i konstant forandring at opgaverne skal løses i fælleskab for komme i mål.
 

Ansvars- og arbejdsopgaver består bl.a. i

En stor del af opgaveløsningen sker via dialog med borgerne.

  • Administration af lov om offentlig vej
  • Administration af lov om privat fællesveje
  • Godkendelse af og dialog omkring vejprojekter i byggemodninger
  • Vejsager, herunder, men ikke begrænset til:
  • håndtering af nabosager
  • spørgsmål vedrørende veje
  • parkeringsforhold
  • skilteplaner
  • matrikulæresager
  • vejsyn, vejudlæg og meget mere.
     

Vi forventer, at du fagligt:

  • har kendskab til vejlovgivningen eller lysten til at lære det
  • har praktisk indsigt i vejens elementer
  • er god til dialog og konfliktløsning
  • er kommunikativ stærk i både skrift og tale
  • trives med at tale og mødes med borger
  • har kørekort til personbil
     

Vi forventer at du personligt:

  • kan arbejde selvstændigt og samtidig, er god til, og har glæde ved, at arbejde i fælleskaber om løsning af opgaver
  • er fleksibel og omstillingsparat i forbindelse med ændring af opgaver og tidsplaner
  • er indstillet på sammen med kolleger og ledelse at være med til at skabe en spændende og dynamisk arbejdsplads med god stemning og høj motivation
  • trives i en hverdag hvor opgaverne opstår løbende
     

Vi tilbyder:

  • en spændende stilling inden for vejmyndighedsområdet
  • tæt samarbejde med de andre fagområder i Anlæg og Infrastruktur
  • en dagligdag med en bred kontaktflade i hele kommunen
  • udfordrende opgaver, hvor du kan bruge din faglighed sammen med andre til at skabe gode løsninger til gavn og glæde for borgere, erhverv og politikere
  • et godt miljø i en travl og dynamisk afdeling, der skaber synlige resultater
     

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte landinspektør i Anlæg & Infrastruktur, Per Øbro, telefon: 76 81 24 28, mail: perob@vejle.dk eller afdelingsleder for Anlæg og Infrastruktur, Rasmus Wermuth Jensen, telefon: 76 81 23 65 eller mail: rawje@vejle.dk

Du kan læse mere om os på www.vejle.dk

 
Løn- og ansættelsesvilkår
Dine løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Stillingen er en fuldtidsstilling med 37 timers arbejdsuge i gennemsnit.

 
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest onsdag den 2. december 2020.

Vi forventer, at afholde 1. ansættelsessamtaler onsdag den 9. december 2020, og eventuel 2. ansættelsessamtaler fredag den 11. december 2020.

Tiltrædelse den 1. februar 2021 eller snarest muligt.


Profilanalyse
Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med en eventuel 2. samtale.

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.