Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medarbejdere til Bakkehuset

Er du vores nye kollega?

På Bakkehuset har vores gode kollegaer søgt nye udfordringer. Derfor søger vi fagligt stærke medarbejdere der brænder for at gøre en forskel. Vi søger fastansættelser på 30 timer.

Vi søger:

  • Er du pædagog der brænder for at arbejde med relationerne til borgerne, trives med at arbejde med sansestimuli og med KRAP og neuropædagogisk tilgang til borgerne?
  • Er du social og sundhedsassistent som trives med at have det faglige ansvar for dossering af medicin, synkronisering af FMK og som kan byde ind på det pædagogiske felt?
  • Er du ergoterapeut der kan lide at arbejde med ALD hos borgerne på den lange bane, trives med at være en del af et tværfagligt team og har kendskab til sensoriske profiler?
  • Er du sygeplejerske og kan se dig selv arbejde i et tværfagligt team hvor pædagogikken og den sundhedsfaglige opgave følges ad?

Bakkehuset er et socialt botilbud til 16 voksne borgere med varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse i alderen 18 - 65 år. Borgerne har brug for støtte til alle daglige funktioner, til personlig pleje, omsorg, udvikling og behandling. Vores fælles opgave er, i samarbejde med den enkelte borger, at tilbyde en handle- og helhedsorienteret indsats.

Arbejdstiderne vil være skiftende mellem morgenarbejde og aftenarbejde samt hver anden weekend, hvilket giver ugentlige fridage.

Du skal søge job hos os, hvis:
  • Du lægger vægt på tværfaglighed, dialog og samarbejde på alle niveauer.
  • Du vægter din faglighed højt og dit engagement handler om at gøre en daglig forskel.
  • Du har et stort ønske om at være aktiv omkring den daglige indsats og udvikling for alle borgere.
  • Du tænker det er positivt at vi er en aktiv, ansvarsbevidst og engageret medarbejdergruppe med plads til humor og godt humør, der vil tage godt imod dig.
  • Du vil være en del af et arbejdssted og en organisation med fokus på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
  • Og MEGET mere.
Vi lægger vægt på at du:
  • har lyst til at arbejde med voksne med varigt nedsat funktionsevne.
  • har stort fagligt overblik og har kørekort.
  • har et positivt livssyn og vægter din faglighed højt.
  • kan sikre den daglige dokumentation og udvikling.
  • kan formidle din faglige indsigt og viden til kollegaer og øvrige samarbejdspartnere.
  • kan samarbejde med borgere, værger og nærmeste pårørende.
  • kan bruge din faglighed i teamsamarbejdet, og dermed være med til aktiv indsats og udvikling af det gode botilbud for hver enkelt borgers trivsel.
Har du lyst og mod til at være med i en altid aktiv og udviklende hverdag, hvor 2 dage ikke er ens, så modtager vi gerne en ansøgning fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Kirsten Bøegh Filtenborg tlf. 91 17 08 13.

Ansøgningsfrist onsdag d. 22. oktober 2020. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag d. 28. oktober 2020.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.