Gem job

Medarbejdere til forædlingsproduktion, slagtere og pakkeoperatører

Medarbejdere til forædlingsproduktion, slagtere og pakkeoperatører 

Har du en positiv indstilling til dit arbejde og lyst til at bruge dine hænder til at skabe resultater? Så er du måske en af de medarbejdere, vi søger til vores forædlingsproduktion i Sdr. Felding. 

Grundet stor efterspørgsel fra vores kunder har vi behov for at ansætte dygtige medarbejdere i vores forædlingsproduktion i Sdr. Felding. Vi søger derfor 2 nye medarbejdere med kødfaglig baggrund og 4 medarbejdere til pakkeri og forsendelse. 

Få muligheden for at bruge dine hænder til at sikre god kvalitet og resultater 
Vi har brug for 2 medarbejdere til både at skære og videreforarbejde vores oksekødsprodukter. Alt efter dine kvalifikationer og dit interesseområde kommer du til at arbejde med fx detail-udskæring, marinering, sous-vide, burgerproduktion, maskinbetjening eller andet.

Som en af vores 4 nye pakkeoperatører kommer du til at arbejde med at emballere og pakke vores produkter, så de er klar til forsendelse, og så kunden modtager deres varer pakket på en måde, der udstråler høj kvalitet.

For begge områder gælder det, at du bliver timelønnet, og den nødvendige oplæring vil foregå som sidemandsoplæring.

Hvem er du?
Til vores slagtere er vores forventning er, at vores nye medarbejdere har erfaring med kød, eventuelt som gourmet-/ eller industrislagter, pølsemager eller kok. Din erfaring kan komme fra detailhandlen, restaurationsbranchen, slagteri eller anden form for kødrelateret fødevareproduktion. 

Som pakkeoperatør kan din baggrund og erfaring være forskellig, og det er ikke et krav, at du har en formel uddannelse som f.eks. pakke-/ eller procesoperatør. 

For begge områder gælder det, at du er stabil, robust og klar til at tage ansvar og yde en ekstra indsats. Du kan lide at bruge dine hænder samt at skabe resultater. Vi lægger også vægt på, at du som person har en positiv indstilling til dine arbejdsopgaver og menneskene omkring dig. Har du oveni en passion for dit håndværk og en høj forventning til den kvalitet, du leverer, er der en rigtig god chance for at få et job nu.

Om Sdr. Felding
Fabrikken i Sdr Felding er en del af Danish Crown Beef, og vi beskæftiger i alt ca. 75 medarbejdere, hvor sikkerhed, samarbejde, fleksibilitet og kunden er i højsædet. Vi sætter en ære i, at vores produkter er af høj kvalitet – både når det kommer til kødproduktet, men lige så meget den emballage og forpakning, som produktet befinder sig i. Du kommer til at indga° i et team af ba°de nye og mere erfarne fagfolk, der alle glæder sig til at byde dig velkommen som ny kollega. 

Appetit efter mere? 
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Fabrikschef Preben Holm Jensen på 2922 2435. 

Tiltrædelse snarest muligt. 

Da vi vurderer løbende, glæder vi os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt.

We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 23,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future.


Gem job

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Gem

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.