Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medarbejdere til Jobcenter Haderslev

- Beskæftigelsessagsbehandlere og jobformidler, som brænder for den jobrettede +
 
Arbejdsmarked Haderslev har fokus på den jobrettede indsats, så derfor skal du brænde for at bidrage til, at vores borgere får genopbygget en tilknytning til arbejdsmarkedet. For vores borgere betyder det, at de oplever, at være en naturlig aktør i eget liv, samtidig med at de oplever at blive understøttet i at se vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Vi forventer, at du ser og befinder dig godt med det jobrettede fokus som en naturlig del af din kerneopgave.
 
Fagligt forventer vi, at du selvstændigt kan lave faglige vurderinger af høj kvalitet, til hvilket du naturligvis bliver understøttet i, af bl.a. den faglige koordinator og gennem sparring.

Fælles om job i fokus, er en tilgang, som vi er ved at implementere i hele jobcentret. Det skal styrke vores retning i arbejdet og udvikle os til, at vi arbejder evidensbaseret og til i højere grad at inddrage borgeren i det jobrettede fokus. Det skal du selvfølgelig være en aktiv del af.

Vi søger 2 barselsvikarer som beskæftigelsessagsbehandlere og 1 fast jobformidler til afdelingen Indsatsklar. Indsatsklar arbejder med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år.
 
Vi søger en medarbejder som:

  • Har relevant uddannelse og erhvervserfaring
  • Har grundigt kendskab til beskæftigelsesindsatsen
  • Er udviklingsorienteret
  • Har indgående kendskab til arbejdsmarkedet generelt og har erfaring med forskellige jobrettede vejledningsmetoder
  • Kan motivere og vejlede den enkelte borger i et jobrettet forløb
  • Er ansvarlig, tålmodig, fastholdende, fleksibel og psykisk robust
  • Har overskud og kan bevare overblikket i pressede situationer
  • Er indstillet på en travl og spændende hverdag
  • Tager myndighedsudøvelse som en naturlig del af dit arbejde
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret og har kendskab til brug af IT-systemer, herunder gerne kendskab til Acadre og KMD Opera
  • Har lyst og engagement til at bistå ledige borgere med henblik på kompetenceudvikling, uddannelse eller ordinær beskæftigelse
  • Kan arbejde målrettet med fokus på udvikling af kompetencer, ressourcer og muligheder
  • Har let til smil og er udadvendt.
Vi kan tilbyde et spændende arbejdsområde, som er udfordrende og under konstant udvikling, såvel politisk men også i forhold til faglighed og nytænkning.

For os er det vigtigt, at vores nye medarbejdere har interesse for at indgå i samarbejde i forhold til faglighed og trivsel, samt har en god portion humor.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne er normeret til 37 timer pr. uge. Tiltrædelse hurtigst mulig og senest 1. april 2018. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for området.
 
Få flere oplysninger hos leder af Indsatsklar Joan Mortensen, mobil 24 26 42 30 eller hos faglig koordinator for Indsatsklar Maria Ellegaard Hansen, mobil 23 31 01 36.       
 
Send din ansøgning, CV og bilag via knappen ”Send ansøgning”, senest søndag den 18. februar 2018.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i perioden 26. februar – 28. februar 2018.
 
I ansættelsessamtalen deltager afdelingsleder, faglig koordinator, TR for socialrådgiverne og TR for socialformidlerne.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her