Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medarbejdere til Rektorsekretariatet på Københavns Universitet

Vil du arbejde for, at Københavns Universitets bestyrelse, rektorat og samlede ledelsesteam får de allerbedste muligheder for at løse deres opgaver? Er du vant til eller har mod på at prøve kræfter med topledelsesbetjening? Så er muligheden her.

Ledelsesbetjening i en ambitiøs og kompleks organisation
Københavns Universitet er Danmarks største med en omsætning på ca. 9 mia. kr., og ca. 10.000 ansatte og 40.000 studerende. Universitetet er blandt Europas førende med internationalt samarbejde over hele verden. Universitetet er blandt andet i kraft af omfattende samarbejde med danske private og offentlige fonde i stand til at markere sig i den internationale elite af forskningsinstitutioner.

Rektorsekretariatet på KU leverer strategisk sparring og daglig administrativ understøttelse til Københavns Universitets rektor, prorektor og universitetsdirektør, som udgør universitetets rektorat. Rektorsekretariatet er ligeledes sekretariat for Københavns Universitets bestyrelse med særlige opgaver for bestyrelsesformanden.

Vi har pt. to ledige stillinger i Rektorsekretariatet, hvor vi søger medarbejdere med stærke samarbejdsevner, som drives og motiveres af at organisere, koordinere og yde en professionel betjening af bestyrelsen, rektoratet og det samlede ledelsesteam på universitetet. Den første stilling er en fast fuldmægtig/specialkonsulent stilling (afhængig af kvalifikationer) med særligt fokus på betjening af Københavns Universitetets bestyrelse samt rektorat. Den anden stilling er et barselsvikariat som fuldmægtig med ansættelse frem til 1. april 2022 med fokus på betjening af KUs samlede ledelsesteam (rektorat og dekaner), udarbejdelse af ledelsesberetning, generel betjening af rektoratet mv.

Stilling 1: Betjening af KUs bestyrelse og rektorat

  • Betjening af Københavns Universitets bestyrelse, herunder særligt forberedelse af bestyrelsesmøder, kvalitetssikring af mødemateriale, og deltagelse og opfølgning på bestyrelsens møder og beslutninger.
  • Tæt samarbejde med kollegaer i rektorsekretariatet og de øvrige afdelinger i KU’s Fællesadministrationen om udarbejdelse af bestyrelsessager.
  • Deltage i forberedelse af bestyrelsesformandens møder med ministerier, private eksterne interessenter mv.
  • Betjening af bestyrelsesmedlemmerne ved diverse spørgsmål.
  • Løbende opdatering og vedligeholdelse af bestyrelsens eksterne hjemmeside.
  • Planlægning af og opfølgning på rektoratets ugentlige møder og beslutninger.
  • Udvikling og understøttelse af digitale sagsgange for bestyrelses- og rektoratsmøder.
Stilling 2: Betjening af KUs ledelsesteam samt generel betjening af rektoratet (barselsvikariat)

  • Betjening af Københavns Universitets ledelsesteam (rektorat og dekaner) herunder særligt forberedelse af ledelsesteamets møder og seminarer, kvalitetssikring af mødemateriale og deltagelse og opfølgning på ledelsesteamets møder og beslutninger.
  • Tæt samarbejde med kollegaer i Rektorsekretariatet og de øvrige afdelinger i KU’s Fællesadministrationen om udarbejdelse af sagerne til ledelsesteamets møder.
  • Udarbejde KUs årlige ledelsesberetning.
  • Planlægning og forberedelse af rektoratets øvrige møder samt opfølgning på disse.
Vi tilbyder

  • Spændende og udfordrende stillinger, hvor du har en helt central rolle i betjeningen af den rektoratet og bestyrelsen og den samlede ledelse på KU, og hvor du selv er med til at sætte rammerne.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling på et internationalt orienteret universitet.
  • En arbejdsplads med et højt fagligt niveau, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede kollegaer.
  • Indblik i beslutningsprocesser både i den daglige ledelse af Københavns Universitet samt i universitetets bestyrelse.
  • En fleksibel arbejdsplads i hjertet af det historiske København.
Om dig

Du har en relevant kandidatuddannelse. Til den faste stilling vil det være en fordel, hvis du har nogle års erfaring fra en større, politisk styret organisation, og gerne fra et ledelsessekretariat i den offentlige sektor. Herudover vil det være en fordel, hvis du har indsigt i universiteternes rammevilkår og i forsknings- og uddannelsespolitik.

Vi forventer, at du (gælder for begge stillinger):

  • er god til at formulere dig, arbejder struktureret og systematisk og kan prioritere i en travl hverdag
  • er grundig med sans for detaljen og formår systematisk at følge dine opgaver helt til dørs
  • har et godt overblik og evne til at planlægge opgaver med en ofte lang tidshorisont
  • har god dømmekraft og situationsfornemmelse samt politisk forståelse
  • har stor arbejdskapacitet og et roligt sind også i en travl hverdag
  • har gode samarbejdsevner, er selvstændig og ikke har behov for selv at være i centrum
  • kan være fleksibel og tilgængelig, og er indforstået med, at der indimellem også vil være behov for at stå til rådighed uden for normal arbejdstid
  • Har flair for digitalisering
  • Taler og skriver engelsk flydende
Om os
Rektorsekretariatet er placeret i Københavns Universitets Fællesadministration ved Vor Frue Plads i hjertet af København. Sekretariatet har et tæt samarbejde med Fællesadministrationens øvrige afdelinger og dekansekretariaterne i den daglige understøttelse af ledelsen.

Rektorsekretariatet ledes af en vicedirektør og består af 23 fuldtidsmedarbejdere og to studentermedhjælpere inddelt på to områder: Forkontor og Jura samt Policy og Fora.

Du kommer til at indgå i sektionen Policy og Fora. Arbejdet foregår i et uformelt arbejdsmiljø, præget af godt humør og travlhed, og hvor vi lægger stor vægt på fælles ansvar for den samlede opgaveportefølje og på hjælpsomhed og sparring på tværs. Du vil desuden komme til at arbejde tæt sammen med ledelse og kolleger på tværs af fællesadministrationen og KU’s seks fakulteter.

Policy og Fora sekretariatsbetjener møder i bestyrelse, rektorat, ledelsesteam, KU’s senat og en række andre ledelses- og dialogfora med studenterorganisationer, eksterne interessenter mv. Policy og Fora understøtter og rådgiver desuden den øverste ledelse i generelle politiske og strategiske sager, koordinerer implementeringen af KU’s strategi og varetager opgaver som KU’s strategiske rammekontrakt, stakeholderrelationer, herunder kontakt til ministerier, organisationer mv., generel sagsbehandling og den løbende interne og eksterne kommunikation, såsom taler, debatindlæg, web og udvalgte arrangementer. Endelig varetager Policy og Fora også en række opgaver på det internationale område, som eksempelvis KU’s medlemsskaber af universitetsalliancerne IARU og LERU.

Ansøgning mv.
Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt og senest pr. 1. maj 2021. I din ansøgning bedes du angive, hvilken af de to stillinger, du søger. Ansættelse er med en ugentlig arbejdstid på gennemsnitligt 37 timer. Løn og overenskomst i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Spørgsmål til stillingerne kan rettes til chef for Policy og Fora Vibeke Raaschou-Nielsen på tlf. 3533 6176, mobil 9356 5530 eller e-mail: vir@adm.ku.dk eller chefkonsulent Jacob Sølling på tlf. 3532 2630 eller e-mail: jacs@adm.ku.dk.

jobporta
Ansøgning skal sendes via Københavns Universitets Jobportal dk senest onsdag den 24. februar 2021. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 9-10.

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.






Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.