Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medhjælper eller pædagogisk assistent PA til Vuggestuen i Hulahoppen

Vi søger en medhjælper eller pædagogisk assistent i en midlertidig stilling.

Stillingen er på 25 timer, med start den 1. marts 2021 og løber frem til 31. juli 2021.

Vi er en selvejende integreret daginstitution med op til 125 børn. Vi har 8 stuer, hvoraf de 3 er vuggestuegrupper. 

Vi er en 6 år gammel institution, beliggende i Vojens by med gode rammer både ude og inde.

Vi arbejder løbende med udvikling af en hverdagspraksis, der understøtter trivsel og læring. Vi lægger stor vægt på gode relationer og et solidarisk fællesskab, der hjælper hinanden. Vi ønsker at være en fleksibel og dynamisk organisation, der bygger på tillid, ansvarlighed og selvstændighed.

Vi arbejder med små personaleteams omkring børnegrupperne. Dette i anerkendelse af, at vi er afhængige af hinanden, hvorfor vi vægter, at vi i Hulahoppen kan samarbejde på tværs.

Du vil med det samme blive del af et spændende arbejdsfelt imellem det pædagogiske arbejde med børn, personalesamarbejdet og samarbejdet med forældregruppen.

I fællesskab vil vi gerne skabe en tryg og inspirerende hverdag for både børnene og hinanden; og vi ved, at resultater ikke kommer af sig selv. 

Vi forventer:

  • at du har gode samarbejdsevner og vil dialogen
  • at du kan gennemføre en struktureret, pædagogisk og genkendelig hverdag
  • at du er anerkendende i dit møde med andre
  • at du er kreativ og kan sætte aktiviteter i gang, med udgangspunkt i børnenes behov
  • Kan arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre understøtte og stimulere børnenes behov, også i små pædagogiske grupper
  • at du er omstillingsparat og kan se muligheder.
Uddyb gerne i din ansøgning, hvor du ser dig selv i forhold til ovenstående.

Yderligere oplysninger
Ved spørgsmål til stillingen skal der rettes henvendelse til institutionsleder Joan Lassen på telefon 21 99 31 27.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag senest mandag den 18. januar 2021.

Vi forventer at afholde samtaler mandag den 25. januar 2021.

Om Haderslev Kommune
Haderslev Kommune er en værdibaseret organisation.

Vores fælles værdier – ligeværdighed, enhed, tillid og trivsel – er afsæt for både ledelse og samarbejde, og der er fleksibilitet og frihed til forskel, når vi løser vores kerneopgave.

Haderslev Kommune har røgfri arbejdstid. Medarbejdernes sundhed er i fokus og med røgfri arbejdstid vil vi beskytte medarbejdere mod tobaksrøg i arbejdsmiljøet, støtte medarbejdere, der gerne vil være røgfri, og sikre at nye medarbejdere og unge ikke begynder at ryge på arbejdspladsen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.