Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medhjælper til Hansstedgård, Fritidsinstitutionen ved Hanssted Skole

Vi søger en erfaren, selvstændig, ansvarsfuld medhjælper til en fast stilling på 30 timer om ugen med start 1. august.

Om os
Fritidsinstitutionen er normeret til 212 børn. Vi har otte huse med hver sin profil, fx køkken, kreativværksted, træværksted og sportshus. Derudover har vi et stort udeareal med mange kroge og muligheder, herunder flere boldbaner, stor mooncarbane, lille skaterpark og bålplads.

Vores åbningstid er fra kl. 6.45 til kl. 17.00, som er det tidsrum, arbejdstiden ligger i.

Vi arbejder ud fra de seks politisk fastsatte pejlemærker: sociale relationer, inklusion og fællesskab, sprogindsats, forældresamarbejde, sammenhæng i overgange samt refleksion og systematik i den pædagogiske praksis.

Vi har defineret vores kerneopgave således: ”Vi understøtter et miljø, hvor fællesskab og det enkelte barns trivsel og udvikling er i fokus”. For at kunne opnå dette er vi organiseret i teams, hvor vi ugentligt diskuterer iagttagelser, reflekterer over både egen og andres praksis, og vi arbejder bla. med SMTTE-model, pædagogiske notat, TOPI og KIDS-Fritid til at beskrive, observere og kvalificere vores pædagogiske arbejde og børnenes trivsel.

Vi er en stor dynamisk institution, så du skal være fleksibel og omstillingsparat og være i stand til at skabe overblik i en hektisk hverdag. Vi har og vægter et godt forældresamarbejde højt. 

Vi arbejder overordnet med seks ugers planlægning, hvor hele personalet har mulighed for at bevæge sig rundt mellem husene og aktiviteterne, så alle deres kompetencer kan komme i spil. Vi er opdelt, så hver klasse er tilknyttet et bestemt hus med garderobeplads og voksne, der går igen i skolearbejdet, men ellers kan børnene også bevæge sig frit rundt mellem de forskelle tilbud.

Om stillingen
Stillingen er tilknyttet Urtehaven, der er vores åbne- og lukkehus, hvis tema er sprog, og hvor bl.a. børnenes bibliotek har rum. Derfor må du gerne have kendskab til sprogarbejde, vi arbejder ex. med turtegninger, de ti sprogstrategier, dialogisk læsning mv.

Du må meget gerne have erfaring fra specialområdet eller have interesse i arbejdet med børn med forskellige diagnoser. 

Vi er en del af Hanssted Skole som officiel KKFO, og i stillingen indgår ca. 7 timers ugentligt arbejde på skole i den sammen klasse, der er tilknyttet Urtehaven, og som din huspartner også har timer i.

Vores adresse er Hansstedgård, Fritidsinstitutionen ved Hanssted Skole, Rødbyvej, 2500 Valby.

Du skal i din jobansøgning forholde dig til beskrivelsen af jobprofilen og til, hvorfor du søger netop denne stilling. Vi er organiseret i LFS.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattester samt referencer.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte pædagogisk leder Jan Ginderskov på 3617 0508.
Du kan læse mere om os på Hanssted (aula.dk).

Søg via nedenstående link senest onsdag den 16. juni 2021

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.