Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medicinstuderende til Regionspsykiatrien Horsens

Regionspsykiatrien Horsens søger flere medicinstuderende pr. 1. maj 2018 og/eller  midt juni til at arbejde  her i sommeren 2018.

Regionspsykiatrien Horsens (RPH) er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens og med to satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling til borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 213.000 indbyggere. Afdelingen hører organisatorisk til Psykiatri- og Socialområdet i Region Midtjylland.
 
RPH har ca. 180 medarbejdere. Der er 2 sengeafsnit afsnit O1 og afsnit O2 og 3 klinikker klinik 1, 2 og 3 for psykiatriske lidelser.
 
Afsnit O1 er et skærmet afsnit med 23 senge.
 
Afsnit O2 er et lukket, intensivt afsnit med 16 sengepladser samt 2 visiterede modtagelsespladser.
 
Klinik 1 består af 3 teams:

  • Team for psykoser
  • Team for nyopdaget skizofreni
  • Team for ADHD
 
Klinik 2 består af 4 teams:
  • Team for mani og depression
  • Team for personlighedsforstyrrelser
  • Team for angstlidelser
  • Team for ældrepsykiatri
 
Klinik 3 består af:
  • Psykiatrisk Akutteam
  • ECT enheden
 
RPH har desuden en udredningsenhed, der ledelsesmæssigt er forankret i klinik 2. Klinik 1 og 2 leverer personaleressourcer til udredningsenheden.
 
Vi forventer at du som minimum har afsluttet 10. semester og har interesse i psykiatri. Arbejdet vil være en blanding mellem forvagter og lægearbejde på et sengeafsnit.
Lægestuderende har ikke noget selvstændigt ansvar, men arbejder som lægelig medhjælp under supervision af uddannede læger og under lægeligt ansvar.
Den lægestuderende skal indgå i forvagten i dagtid på hverdage. Når der er en lægestuderende i  forvagt, er der en mellemvagt, som er uddannet læge til stede i Regionspsykiatrien Horsens.

Opgaver i Psykiatrisk Modtagelse i vagten:
En lægestuderende må under arbejde i Psykiatrisk Modtagelse påtage sig følgende opgaver:
  • Skrive journaler inkl. somatisk undersøgelse. Journaler på tvangsindlagte patienter skal dog skrives af en læge. Overlægen skal godkende tvangspapirerne og tage stilling til tvangen. 
  • Optage medicinanamnese, denne dokumenteres i SFI’en ”Medicin”
  • Stud. med. vikaren konfererer medicinordinationerne med en læge, og lægen foretager medicinafstemning og opdaterer FMK
  • Stud. med. vikaren registrerer ordinationer i MidtEPJ på vegne af den læge, som er ansvarlig for ordinationen. Når der er konfereret med læge, anføres dennes navn i ordinationen 
  • Skrive epikriser. Inden epikrisen skrives, skal en læge have foretaget medicinafstemning. Indholdet i epikrisen, herunder diagnosen og den medicinske behandling, konfereres med læge f.eks. ved middagskonference. Det skal fremgå af epikrisen hvilken læge, der er ansvarlig for indholdet af epikrisen
  • Patienter, som udskrives / afsluttes fra Modtagelsen, skal altid konfereres med mellemvagten, og hvis der er tvivl, kontaktes bagvagten. Det skal fremgå af journalen hvilken læge, der er konfereret med. Det skal endvidere dokumenteres i epikrisen hvilken læge, der er konfereret med.

Opgaver i dagarbejde
I det daglige arbejde på sengeafsnittene må den lægestuderende påtage sig de samme opgaver som under vagtarbejde i Modtagelsen. Herudover må den lægestuderende påtage sig de opgaver, som konkret uddelegeres til vedkommende af afsnittets overlæge.

Er du interesseret i at høre mere om stillingerne kan du kontakte uddannelsesansvarlige overlæge Anne Olesen, tlf. 7847 5000.

Ansøgningsfrist:  5/3 2018

Samtaler forventes afholdt den 9/3 2018
 









Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her