Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sælger til nord advertising A/S

nord advertising søger to dygtige sælgere, som hos os hedder Mediekonsulenter, med flair for markedsføring til vores kontor i Viby J.

Brænder du for salg og kommunikation og kan du skabe relationer til nye og eksisterende kunder? Så er det måske dig, vi leder efter - som vores nye sælger. Hos nord advertising er der højt til loftet, fælles (frivillig) motion indlagt i arbejdstiden og mulighed for at vokse personligt og professionelt side om side med erfarne og kompetente kolleger. Vi sørger for, at du og dine kolleger trives i hverdagen og har det godt - vi lever nemlig af langvarige relationer med vores kunder OG med vores medarbejdere.

 

Som sælger i nord advertising er din primære opgave at sælge annoncepladser i vores trykte magasiner, f.eks. “Magasinet Boligforbedring” samt afdække kundens behov for markedsføringsløsninger 360 grader.

 

Derudover vil en del af dine faste arbejdsopgaver være at

  • opbygge nye kunderelationer, primært via telefon
  • udarbejde og udsende tilbuds- og salgsmails samt efterfølgende opfølgning
  • udvikle salget hos eksisterende kunder
  • være ansvarlig for egne projekter, typisk i samarbejde med én af dine kolleger
  • udarbejde markedsundersøgelser indenfor dit respektive ansvarsområde
  • rådgive kunder om diverse markedsføringsmuligheder
  • have løbende kundekontakt igennem kampagnens løbeperiode

 

Herudover tilbyder du SEO, Google Ads og Facebook-kampagner til vores kunder. Dine kolleger i nord digital er eksperter indenfor digital markedsføring og vil varetage salgsprocessen for denne del. Det er derfor et plus, hvis du har kendskab til digital markedsføring også.

 

Du bliver en del af et team af erfarne sælgere, og du får ansvar for dine egne projekter. En stor del af jobbet er selvfølgelig målrettet salg, typisk over telefonen, men du skal også være motiveret af at tale budskab og annonceindhold med dine kunder. 

 

For dig er det en selvfølge at arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine projekter og deadlines.

 

Derudover er du

  • motiveret af at skabe relationer til vores kunder, og udvikle salget år efter år
  • kreativ og kan tænke i (nye) løsninger til gavn for os og vores kunder
  • selvkørende med et stort drive og lægger samtidig vægt på godt samarbejde med kolleger
  • stærk og klar i din kommunikation over telefon og mail
  • den fødte vinder, resultatorienteret, og ikke tilfreds, før målsætningen og budgettet er indfriet

 

Du kan have flere års erfaring med telefonsalg eller mødebooking, eller have anden relevant erfaring som kan være nyttig i jobbet som sælger. Vores nuværende sælgere kommer med vidt forskellig baggrund, og vi sætter pris på diversitet på vores arbejdsplads.

VI TILBYDER

  • Fuldtidsstilling med faste arbejdstider, typisk mellem 0800-1600 (kan variere i travle perioder)
  • Fast grundløn og en attraktiv bonus- og provisionsordning
  • Pensionsordning
  • Løn efter kvalifikationer
  • (frivillig) Motion i arbejdstiden (2 x 30 minutter om ugen - hver tirsdag og torsdag)
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel

 

OM OS

nord advertising er et full-service medie- og markedsføringsbureau med cirka 50 medarbejdere, der tilsammen har over 400 års erfaring med markedsføring. Med sloganet ”Vi skaber værdi gennem relationer” drives vi af at skabe markedsføring, der gør en forskel for kunderne – og siden 2002 har vi udarbejdet materiale for næsten 8.000 kunder. Dermed er vi et velfunderet og kompetent medie- og markedsføringsbureau, der besidder ekspertviden inden for både offline- og onlinemedier.

Mens nord advertising er en erfaren aktør i branchen, er nord digital ApS en smule grønnere. nord digital blev etableret i 2017 og består nu af en håndfuld engagerede og dygtige medarbejdere. I nord digital oplever vi stor vækst, og vi forventer, at dette fortsætter i fremtiden.

Begge virksomheder holder til i Viby J, hvor vi håber, at du har lyst til at have din daglige gang.

 

DET PRAKTISKE

Samtaler afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har den rette kandidat.

Du kan læse mere om nord advertising, vores produkter samt se en film omkring stillingen her

Arbejdssted: nord advertisings kontorer i Viby J (Aarhus).

Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning via knappen "Send ansøgning".

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte vores rekrutteringskonsulent Torben Østergaard (toe@hrconnect.dk eller +45 2876 5083).


Se mere på vores ansøgersite: https://hrconnect.ofir.com

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.