Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Mekaniker

Er du uddannet eller selvlært mekaniker, og har du lyst til at udvikle dig? Så har vi en mulighed til dig.

Vi søger 2 mekanikere til vores værksted i Vejle til dag- eller aftenhold

Er du uddannet personvognsmekaniker, lastvognsmekaniker eller alternativt har flere års erfaring med reparation og servicering af trailere, så er det dig vi står og mangler til vores hold.

Vi står lige nu og mangler en mekaniker til vores daghold samt en mekaniker til aftenholdet.

Velkommen indenfor hos KH OneStop A/S

Som Danmarks førende leverandør til transportbranchen har vi i mere end 40 år tilbudt effektiv service på trailere, lifte og transportkøleanlæg. Vi hjælper kunderne, når de har brug for det - og hvor de har brug for det. Vi er importør og eneforhandler af Thermo King- & Frigoblock transportkøleanlæg. Kort sagt: Vi holder transportbranchen godt kørende.

Arbejd selvstændigt med varierende opgaver

Størstedelen af dine opgaver løser du selv, hvilket er fælles for alle i teamet. Blandt andet bruger du dine arbejdsdage på:

  • Servicering og reparation af trailere og lifte
  • Fejlfinding via WABCO/KNORR diagnose programmer
  • Fejlfinding og reparation af lift
  • Reparation af presenning
  • kørsel med trailer

Erfaring med en eller flere af ovennævnte opgaver vil være et stort plus. Derudover skal du have kendskab til anvendelse af PC på brugerniveau, du skal have almindeligt kørekort, og det er en fordel, hvis du ligeledes har kørekort til lastbil med hænger

I alt får du 25 erfarne kolleger på værkstedet i Vejle. Vi er flere, der har været her i mange år, nogle i rigtig mange år. For vi er en god og udviklende arbejdsplads. Og selvom det meste arbejde er selvstændigt, er her god stemning, og vi er altid klar til at hjælpe hinanden.

Uddannet mekaniker med lyst til at lære nyt

  • Du er uddannet mekaniker og har måske allerede kendskab til transportbranchen.
  • Alternativt flere års erfaring med reparation og servicering af trailere
  • Du har måske erfaring med servicering af dieselmotorer eller lastbiler
  • Du har gerne førerbevis til lastvogn (BE og CE)
  • Du er løsningsorienteret, læringslysten og klar til at tage fat!

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Thomas Svenson på tlf: 79432406. Du søger jobbet via dette link


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.