Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Mekaniker søges til Hvidberg A/S i Struer

Har du erfaring med entreprenørmateriel, og kan du skabe kvalitetssikre løsninger på udfordringerne? Går du op i sikkerhed og at skabe gode oplevelser for kunderne? Vil du være en del af en virksomhed med fokus på miljø og genbrug?

 

Om jobbet
I samarbejde med den værkstedsansvarlige får du ansvaret for, at vores materielpark altid er klar til brug. Du skal sikre, at brugerne får en god oplevelse med vores materiel og service på værkstedet.

Du kommer til at arbejde med alle former for reparation, service og vedligehold af entreprenørmateriel, lifte, teleskoplæssere og andet materiel.

I jobbet vil du være medansvarlig for disse arbejdsopgaver:

  • Service og reparationer af maskiner og udstyr, primært på eget værksted
  • Klargøring af materiel til lovpligtig sikkerhedskontrol
  • Forebyggelse af maskinelt nedbræk ved systematisk vedligehold
  • Bestilling af reservedele og forbrugsvare til værkstedet
  • Udskiftning af sliddele på knusere og entreprenørmaskiner samt smedeopgaver
  • Indhentning af teknisk dokumentation til brug ved fejlfindingsopgaver
  • Sikre at værkstedet fremstår opryddelig efter endt arbejdsdag


Kvalifikationer
Du kan være uddannet entreprenørmaskinmekaniker eller landbrugsmaskinmekaniker, men der kan også være andre indgangsvinkler til jobbet. Du skal have erfaring og lyst til at arbejde med entreprenørmateriel, herunder el og hydraulik samt kunne udføre arbejdsopgaver selvstændigt.

Du:

  • Er robust og har en tillidsvækkende tilgang til dagligdagen
  • Har lyst og vilje til at arbejde med materiellet
  • Har evnerne til at få afsluttet opgaverne
  • Har en løsningsorienteret tilgang til udbedring af tekniske problemstillinger
  • Har en serviceminded tilgang til opgaven og kollegaer
  • Er god til at skabe orden og struktur omkring dig
  • Har gyldigt kørekort - B, BE

I ansættelsesforholdet indgår pension og sundhedsordning samt individuel løn. 

Hvidberg A/S tilbyder

Et selvstændigt, varieret og alsidigt job i en spændende virksomhed, hvor åbenhed og dialog er i fokus for det gode samarbejde. Du får medbestemmelse på opgaverne med frihed under ansvar. Du tilbydes en attraktiv løn samt pension og sundhedsordning.

Ansøgning og kontakt

JKS varetager rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende din ansøgning, CV og relevante bilag via Søg stillingen nedenfor.
Send gerne din ansøgning snarest da samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Jeanette Møller Demuth på tlf. 30 85 12 93.

 

Om Hvidberg A/S

Nedbrydningsfirmaet Hvidberg har over 40 års erfaring med alle former for nedbrydningsopgaver i hele Danmark. Vi er eksperter, når det gælder totalnedbrydning, indvendig nedbrydning, knusning, genanvendelse og transport af nedbrudte materialer. Vi råder over en stor maskinpark, veluddannede nedbrydningseksperter og et veldokumenteret projektforløb, der skaber merværdi for vores kunder. Hvidberg er moderne og fremtidsorienteret med stort fokus på miljøet, således genbruges mere 90 % af materialerne.

Find flere oplysninger om Hvidberg A/S på www.hvidbergas.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.