Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Mekanisk reparatør - skiftehold, Aarhus

 
Jobbet 
Vedligeholdelsesafdelingen, som beskæftiger 22 medarbejdere, står for al service og vedligehold af hele fabrikkens anlæg. Herudover foretages fejlfinding og reparation på opståede udfordringer samt indkøring af nye anlæg.  
 
Du vil indgå i et stærkt team bestående af el og mekanisk kompetente kolleger. Dine primære opgaver vil være systematiske vedligeholdsopgaver samt planlagte reparationer. På de skæve vagter vil du hovedsagligt håndtere nedbrud og mindre reparationsopgaver.  
 
Du indgår i en ordning, hvor man skiftes til at passe en vagttelefon, og her skal du kunne prioritere indkomne opgaver og nedbrud og inddrage dine kolleger efter behov. Desuden skal du kunne vurdere, hvornår der er behov for at tilkalde ekstern support og koordinere dette.  
 
Faglige kvalifikationer 
Du har en baggrund som automekaniker, landbrugsmekaniker, flymekaniker eller smed (med reparatørerfaring), og du har flere års erfaring fra metalindustrien fra et lignende job. Du har god teknisk forståelse, kendskab til procesudstyr (valser, kæder, remme, lejer, etc.) og forståelse for systematisk fejlfinding og fine tolerancer. 
 
Personlige kompetencer 
Du er positiv og serviceminded, da din afdeling fungerer som støttefunktion for produktionen. Du er kvalitetsbevidst og detaljeorienteret. Du er vedholdende og holder fokus, til opgaven er løst.  
 
Vi tilbyder 
Et udfordrende job med gode muligheder for faglige og personlige udfordringer i en virksomhed med en bred og moderne teknologisk platform. Du bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø med gode muligheder for sparring.   
 
Ansøgning 
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for Elopak A/S. 
 
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent hos JKS CAREER Anika Gormsen på 3085 1295.  
 
Venligst send din ansøgning, CV og evt. anbefalinger hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende – dog senest d. 22. april 2018. 
 
Om Elopak 
Elopak Denmark A/S er blandt de førende virksomheder inden for fremstilling af emballage til flydende fødevarer. Elopak Denmark er ét af de største sites i Elopak-koncernen globalt. I Elopak Denmark er der igennem de sidste år blevet investeret markant i nye produktionshaller, udstyr og medarbejdertilførsel. Virksomheden er en del af den norske Elopak-koncern, som på verdensplan beskæftiger mere end 2.800 personer og producerer mere end 13 mia. kartoner til 80 lande.  
Elopak Denmark A/S beskæftiger mere end 350 engagerede medarbejdere i Lystrup ved Aarhus. 
Du kan læse mere på: www.elopak.com 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her