Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Mellemleder til Sortebakkeskolen

Da den ene af Sortebakkeskolens dygtige mellemledere har valgt at søge nye udfordringer i en anden funktion på skolen, søger vi pr 1. august 2018 hendes afløser. Som mellemleder vil du blive en del af et ledelsesteam bestående af tre ledere - to mellemledere og en skoleleder.

Sortebakkeskolen er en skole med ca 430 elever fra 0. klasse til 9. klasse og 75 engagerede og positive medarbejdere - heraf 37 lærere.

Skolen har nogle virkelig gode fysiske rammer med bl.a. veludstyrede faglokaler, fantastisk natur i baghaven og gode idrætsfaciliteter med dobbelt sportshal.

Skolen ligger i Nørager i den sydlige del af Rebild Kommune i naturskønne omgivelser, 10 minutters kørsel fra motorvejen.

På Sortebakkeskolen arbejder vi målrettet og ambitiøst mod at højne og fastholde elevernes læringsudbytte, dannelse og trivsel. Det gør vi bl.a. gennem Visible learning.

Vi søger en mellemleder, som

  • Vil være med til at synliggøre og kommunikere skolens mål og visioner.
  • Kan og vil arbejde med synlig læring, brug af data og feedback.
  • Kan planlægge, udvikle og evaluere skolens samlede virksomhed i samarbejde med ledelsesteamet. Herunder skoleårets planlægning, personalets arbejdstid og skemalægning.
  • Kan være stedfortræder for skolelederen.
  • Kan tage ledelse/er en tydelig personaleleder, som skaber tydelige rammer og mål for kerneopgaven.
  • Kan skabe følgeskab.
  • Kan være med til at koordinere skolens administrative og pædagogiske IT.
  • Kan varetage sekretariatsopgaver i forbindelse med skolebestyrelse, MED-udvalg, pædagogisk udvalg m.m.
  • Kan være ansvarlig for prøveafviklingen.
  • Kan være tovholder på Skoleintra/Aula, Meebook og vores Facebook-side.
  • Kan samarbejde med ledelse, personale, elever og forældre.

Vi har brug for en person, der
  • Har humor og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Har gode samarbejdsevner, er empatisk og nærværende.
  • Er analytisk og struktureret - har et godt overblik og kan følge ting til dørs.
  • Har en relevant uddannelse - læreruddannelse eller en relevant akademisk uddannelse.
  • Har erfaring fra folkeskoleområdet - gerne erfaring fra udskolingen.
  • Er god til at optimere arbejdsgange og sikre effektiv ressourceudnyttelse.
  • Er pædagogisk visionær, strategisk og bidrager til fornyelse.
  • Er god til at kommunikere i tale og på skrift.

Ansøgningen inkl. bilag sendes elektronisk via Rebild Kommunes hjemmeside under ledige stillinger senest torsdag 19. april 2018 kl. 12.00.

Vi ser meget gerne, at ansøgere besøger skolen inden ansøgningsfristens udløb.

Hvis du ønsker at høre mere om jobbet
som mellemleder på Sortebakkeskolen eller hvis du ønsker at besøge skolen, kan du ringe til skoleleder Gitte Rubæk (99 88 79 30 eller 21 15 02 20).

Løn- og ansættelsesvilkår
i forhold til gældende overenskomst.

Rebild Kommune forbeholder sig retten til at indhente børne- og straffeattest.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 24. april 2018. Anden samtalerunde bliver onsdag den 2. maj 2018.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her