Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Mellervangskolen søger specialpædagogisk lærer til barselsvikariat (Indskolingshold)

Indskolingshold til SK klasserne på Mellervangskolen

Stillingen er på 37 timer.

Mellervangskolen er en folkeskole med ca. 400 elever og 90 ansatte. Vi er en tosporet skole fra 0.- 9. klasse og to specialklasserækker, en for elever med massive vanskeligheder indenfor sprog og kommunikation (SK klasserne) samt kontaktklasser for elever inden for ASF.

Skolen er afdelingsopdelt og der arbejdes med høj grad af selvledelse og ansvar i et forpligtende samarbejde i teamet.

Specialklasserækken SK-klasserne er et tilbud til børn med primære massive sprog og kommunikationsvanskeligheder, men børnene har tillige andre vanskeligheder. Der visiteres hertil af PPR i Aalborg Kommune. Tilbuddet omfatter elever, der alle har behov for en særlig tilrettelagt undervisning. Der tages individuelle elevhensyn ved undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse.

Tilbuddet består af ca. 40 elever fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling. 
Der lægges vægt på, at eleverne oplever sig som en del af et fællesskab i klassen og på skolen. IT inddrages som kompenserende værktøj for den enkelte elev i hele skoleforløbet.

Læs mere om SK skole og DUS tilbuddet her:
https://ppr.aalborg.dk/media/7245701/foraeldrefolder-sk-klasserne.pdf
 
Se mere på www.mellervangskolen.dk

Vi kan tilbyde:

  • En innovativ skole - en afvekslende og spændende arbejdsplads
  • En engageret medarbejdergruppe
  • En mangfoldig elevgruppe
  • En unik arbejdsplads med motiverede og samarbejdsorienterede kolleger, og et godt og trygt arbejdsmiljø, hvor din indsats bliver værdsat, og hvor vi værner om hinanden.

Vi forventer du kan:
Stå for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb. Har linjefag i dansk, men du skal være indstillet på at dække fagrækken bredt.
 
  • Har specialpædagogisk viden
  • Tage udgangspunkt i elevens nærmeste udviklingszone
  • Arbejde med differentiering
  • Har erfaring med TEACCH inspireret undervisningsmetoder og undervisningsmiljø
  • Arbejder struktureret og underbygger med visuelle forlæg (Piktogrammer, Pecs mv
  • Gerne har viden om sprog og kommunikationsvanskeligheder
  • Indgå i et tæt samarbejde med kollegaer og forældre 
  • Kan møde alle elever med relevant pædagogik og didaktik, så du kan forholde dig til og anvende anerkendte pædagogiske forskrifter i forhold til den specifikke elevs udfordringer og ressourcer
  • Er robust og mødestabil - og kan navigere i en til tider uforudsigelig arbejdsdag med fokus på at skabe de bedste rammer og vilkår for børn med særlige behov.
  • Har gode relationskompetencer.
  • Kan arbejde selvstændigt og i team og indgå i et tværfagligt samarbejde med PPR m.fl.
  • Kan orientere dig i et aktivt miljø og i en mangfoldig elevgruppe
  • Kan og vil forpligte dig på vores kerneopgave og vores fælles børnesyn.

Løn og ansættelsesvilkår - efter gældende overenskomst.

Ansættelsen er på 37 timer og med opstart 1. november 2020. Stillingen er tidsbegrænset og løber indeværende skoleår ud.

Ansøgningsfristen er den 17. september 2020
Samtaler forventes afholdt den 25. september 2020

Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til afdelingsleder Lars Vilhelmsen, 3199 4302.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.