Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Mentorstilling - erfaren sygeplejerske 32-37 t./u.

Geriatrisk sengeafsnit på Herlev søger erfaren sygeplejerske til en stilling som mentor – på særlige vilkår. 
Tiltrædelse 1. april eller efter aftale. 
 
Vi søger en erfaren sygeplejerske med mod på - og lyst og evner til at fungere som ballast i hverdagen for vore nyansatte sygeplejersker – måske lige noget for dig? 
Vores akutte geriatriske sengeafsnit med ældre patienter, der fejler alverdens sygdomme, anser vi for at være noget nær det perfekte uddannelsessted for både studerende, elever og nyuddannede sygeplejersker. Vi har en vision og strategi for udvikling af sygeplejen, som er grundlaget for  udvikling i afsnittet.
 
Mentorsygeplejersken understøtter uddannelse og kompetenceudvikling gennem sin viden og erfaring og sin tilstedeværelse.  
Vi ansætter ofte nyuddannede sygeplejersker, og vi ønsker – med vores mentorsygeplejerske – at vi kan sikre de unge nye sygeplejersker en solid og tryg indføring i vores medicinske afdeling, med en mentor, hvor man i hverdagen altid kan søge relevant råd og sparring. 
 
Mentorsygeplejersken arbejder som basissygeplejerske, men kun i dagvagter, med vagt hver 4. weekend.  
 
Din profil:  

  • Du har erfaring svarende til min. 3-4 år fra medicinsk eller tilsvarende afdeling med stort løbende indtag af akut indlagte patienter. 
  • Du er arbejder bevidst med at være en god rollemodel for kollegaer og nyansatte. 
  • Du er tålmodig og god til at fastholde aftaler.
  • Du er en god formidler og har en pædagogisk tilgang til læring(gerne med en klinisk vejlederuddannelse). 
  • Du er god til at sætte refleksioner i gang.
  • Du har stor lyst til at dele dine erfaringer. 
  • Du kan fungere i en travl hverdag og varetage dit arbejde som basissygeplejerske samtidig med at du har overskud til din funktion som mentor.
 
Rammerne for funktionen 
  • Du har et tæt samarbejde med afsnittets kliniske sygeplejespecialist, afdelingssygeplejerske og den/de nyansatte sygeplejersker i planlægning og gennemførelse af introduktion, oplæring og kompetenceudvikling. 
  • Du bliver løbende superviseret af den kliniske sygeplejespecialist. 
  • Der er gensidig erfaringsudveksling med andre af afdelingens mentorer. 
  • 2 gange årligt afvikles ½ temadag for alle afdelingens mentorsygeplejersker, hvor udvikling af funktionen er fast punkt på dagsorden.
  • Du har mulighed for at følge afdelingens/afsnittets interne undervisning – og uddannelsesprogram. 
  • Du får 1-2 måneders introduktion til afsnittet, førend du begynder som mentor.
 
Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Louise Dam Falkedal, tlf. 38 68 95 38, såfremt du ønsker mere viden om afsnittet eller stillingen, eller hvis du kunne tænke dig at besøge afsnittet. 
 
Løn i forhold til kompetencer + funktionstillæg for funktionen.
 
Ansøgningsfrist d. 22. februar 2018.
Ansættelsessamtaler gennemføres løbende.
 
Vores vision - Hvem er vi  
I medicinsk afdeling er vi stolte over, at vi har tilfredse patienter, der oplever meningsfulde og sammenhængende indlæggelsesforløb, hvor patienten føler sig set, hørt og medinddraget i alle beslutninger.  
 
Medicinsk afdeling er Herlev og Gentofte Hospitals store akut medicinske afdeling med 180 senge i 9 sengeafsnit og ca. 22.000 akutte indlæggelsesforløb. Afdelingen har 4 lægelige specialer: Lungemedicin, endokrinologi, geriatri og infektionsmedicin. Til alle specialer er tilknyttet sengeafsnit og ambulante funktioner på begge de to matrikler for patienter med såvel akutte som kroniske medicinske tilstande. 
Specialeområderne er ledet af engagerede områdeledelser under en visionær afdelingsledelse, der har et stærkt fokus på sygeplejefaglighed og forskning. 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her