Mercher søges til butikker i Fredensborg og omegn, deltid
Om jobbet
Som Mercher skal du sørge for vareopfyldning, trimning af hylder og opbygning af udstillinger. Du vil igennem dit job få stor indsigt i både nye og eksisterende produkter – og vi lover dig, at ikke to dage bliver ens! Du kommer til at arbejde for forskellige dagligvarebutikker eller industri, med forskellige varer. Det er derfor vigtigt, at du som person er meget imødekommende og omstillingsparat i enhver situation, du kommer ud i.
Jobbet er meget fleksibelt, da arbejdstiderne ligger alle ugens dage indenfor butikkens åbningstider. Jobbet er også meget ad hoc-baseret, og du vil derfor blive ringet op løbende, når vi har åbne opgaver, du kan byde ind på. Dog kan du også blive tilbudt faste ruter, hvor du arbejder på samme opgaver over en længere periode.
Hvem er du?
Som Mercher er det din vigtigste opgave at skabe en præsentabel butik, samt at gøre det produkt, du arbejder med attraktivt i butikken. Derfor søger vi en Mercher, der er professionel, selvstændig og struktureret. Derudover forventer vi, at du:
- Har kendskab til dansk detailhandel
- Er vant til at arbejde selvstændigt
- Har sans for detaljen, så butikken er flot og præsentabel efter endt opgave
- Har IT på brugerniveau og er tilgængelig på sms og e-mail
- Har kørekort og er villig til at bruge egen bil i jobbet
- Er fleksibel og løsningsorienteret
- Kan håndtere en palleløfter og tunge løft. Hvis du derudover har truckcertifikat eller stablerkort, er det et kæmpe plus, men ikke et krav
Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde dig?
RelationMedia er Danmarks største promotion-bureau og vi har været på markedet siden 1999. I fieldafdelingen, som du er tilknyttet som Mercher, tager vi os af hele processen og sikrer at logistikken omkring varer og materiale er på plads til rette tid og sted, så du kan udføre dit job under de bedste betingelser. Vi fungerer derved som en form for bindeled imellem kunden, dagligvarebutikken og dig som Mercher. Derudover kan vi tilbyde dig:
- At blive del af et netværk og udvikle dig i et professionelt og uhøjtideligt miljø, hvor du samtidig kan trække på din nuværende erfaring
- Fast timeløn på 160kr + Feriepenge
- Fast arbejdsdag mandag og onsdag
- En skæv vinkel på detailbranchen med varierende arbejdsopgaver, så ingen dage er ens
Lyder det som noget for dig, så send en ansøgning og et CV til job@relationmedia.dk. Skriv ”Mercher” i emnefeltet.
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Director of Operation Bjørn Kidmose på tlf. 25 37 08 04 eller HR Partner Kristine Fjendbo på tlf. 31431109
Vi ser frem til at høre fra dig.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk