Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

MEYERS SØGER GASTRONOMISK KØKKENCHEF TIL FROKOSTKØKKENETS BUFFETER

I Meyers Frokostkøkken søger vi en passioneret, kvalitetsbevidst og struktureret gastronomisk køkkenchef til menuplanlægning, kvalitetssikring og udvikling af vores to frokostkoncepter, ’Livretter’ og ’Den Grønne’.

Du vil få ansvar for at udvælge, samle og tilpasse menuer og opskrifter fra Meyers kartotek i en menuplan, der sikrer høj kvalitet i smag, udtryk og konsistens samt en madprofil, der afspejler sæson, variation, bæredygtighed, sundhed og ikke mindst Meyers DNA.

Resultatet af dit arbejde bliver implementérbare opskrifter og menuer, der skal fungere i produktionen af de daglige frokostbuffeter. Målet er høj kundetilfredshed, og du vil være den daglige smageske i køkkenet, der sikrer tilsmagning og anretning på alle de retter, der går ud ad døren. Dermed er det dit ansvar, at en frokostbuffet fra Meyers altid er både indbydende og velsmagende.

Den gastronomiske køkkenchef vil arbejde tæt sammen med både souschefen og den ansvarlige køkkenchef, og du vil referere til sidstnævnte. Herudover vil du bl.a. have et tæt samarbejde med chefen for forretningsudvikling ifm. udvikling og opgradering af frokostbuffeterne.

Du vil have din daglige gang i produktionskøkkenet i Nordhavn, der desuden rummer Meyers hovedkontor.

Dine kvalifikationer

  • Uddannet kok
  • Passion og erfaring med vegetarisk mad
  • Erfaring med catering eller kantine-branchen
  • Systematisk, struktureret og planlæggende
  • Gode samarbejdsevner på tværs af organisationen
  • Kompromisløs kvalitetssans
  • God digital og økonomisk forståelse
  • Forståelse for Meyers gastronomiske DNA
  • Vi tilbyder

  • Spændende arbejdsplads og samarbejde med dygtige kollegaer i et ambitiøst og uhøjtideligt arbejdsmiljø med madglæde og entusiasme
  • Muligheden for at være med til at videreudvikle og kvalitetssikre Meyers Frokostkøkken
  • Løn efter kvalifikationer
  • Jobstart snarest muligt.

    Hvis det lyder som noget for dig, så send os din ansøgning.

    Om Løgismose Meyers

    Meyers Køkken er en del af Løgismose Meyers gruppen, der arbejder for at højne det gastronomiske niveau i Norden gennem en bred vifte af produkter, services og ydelser. Vi er mere end 1.000 dedikerede fagfolk, der hver dag møder på arbejde og gør os umage med netop det, som vi hver især kan, så du kan glæde dig til en dagligdag og fagligdag, hvor mødet med alle de passionerede mennesker giver inspiration og spændende samtaler.


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.