Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Miljømedarbejder til vandforsyningsområdet

Lejre Kommune er et sted med en smuk og storslået natur. Et sted med små byer og landsbyer og en hel masse andre levende steder. Et sted hvor vi passer på naturen, og hvor vi samarbejder om et godt miljø. Kan du lide kontakten til vandværker og borgere? Synes du grundvandsbeskyttelse er spændende? Så er du måske vores nye kollega, der varetager myndighedsopgaver på vandforsyningsområdet.

Om jobbet

Vores miljømedarbejder går på pension. Vi søger derfor en medarbejder, der kan behandle sager indenfor vandforsyningsloven. Arbejdsområdet er stort og rummer gode muligheder for afveksling. I Lejre Kommune sker der stor regional vandindvinding. Der er herudover 50 almene vandværker, samt en del ikke almene vandindvindinger. Vi har en større opgave foran os med at få godkendt vores indsatsplaner og vurderet de boringsnære beskyttelsesområder.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Tilladelser efter vandforsyningsloven
  • Tilsyn med vores vandværker
  • Kontaktperson i forbindelse med regionens råstofsager
  • Øvrige miljøopgaver

Vi har et ønske om, at du skal deltage i miljøvagten i Lejre Kommune. Det vil sige, at du skal stå til rådighed for beredskabet i tilfælde af miljøuheld eller andre uheld, der kan medføre påvirkning af miljøet. I tilfælde af uheld skal du rådgive og bistå indsatslederen i opgaveløsningen.

Om dig

Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse så som geolog, ingeniør eller tilsvarende, og du må gerne have erfaring fra lignende arbejde. Stillingen kræver, at du kan arbejde selvstændigt og samarbejde tæt med dine kolleger og samarbejdspartnere. Det er vigtigt, at du har et kørekort.

Du skal kunne tage ansvar for opgaverne og for samarbejdet med borgerne og vores samarbejdspartnere. Vi har brug for en person, der er god til at planlægge, have mange bolde i luften og holde fokus. Du skal være imødekommende og kunne se muligheder og få tingene til at ske. Du skal også være åben og fleksibel, når tingene ikke former sig helt, som du kunne ønske dig. Du skal brænde for at være med til at gøre en forskel sammen med borgerne og vandværkerne og have en pragmatisk og praktisk tilgang til det.

Om os

Du vil blive en del af Center for Teknik & Miljø. I Center for Teknik og Miljø får du ca. 40 dygtige og engagerede kolleger, der arbejder med alt indenfor planlægning, natur, miljø, byggeri og trafik. Vi har et godt socialt miljø, hvor tillid og frie rammer under ansvar er nøgleord. Der er kort fra beslutning til handling. Vores hverdag er præget af spændende faglige udfordringer, der er med til at udvikle os.

Lejre Kommune er Vores Sted. Et sted, hvor vi deler og skaber sammen og hvor man kan, hvis man vil. Vi er ambitiøse og er ikke bange for at gå imod strømmen. Vi skaber muligheder for at borgerne kan udleve deres drømme – hver især og sammen.

Du vil blive en del af afdelingen Natur & Miljø, der består af 10 medarbejdere. Vores opgaver spænder bredt. Vi løser opgaver indenfor virksomhed, landbrug, jordforurening, vandløb, spildevand, badevand, drikkevand, natur og friluftsliv. Vores hverdag er travl, spændende og alsidig, og vi har et stærkt fagligt og socialt miljø.

Er det et sted du har lyst til at arbejde?

Løn og ansættelse

Vi lønner og ansætter efter gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling, med en arbejdstid på 37 timer pr. uge. Du skal kunne tiltræde 1. september 2020. Arbejdspladsen er Allerslev Rådhus, Lejrevej 15 i Lejre, kun 10 min. gåafstand fra Lejre station.

Vi forventer at kunne kontakte ansøgere, der skal til samtale den 6. juli 2020 efter kl. 15. Vi holder ansættelsessamtaler den 9. juli 2020.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.