Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Miljøstyrelsen i Slagelse/Kemikalieinspektionen søger to jurister til tidsbegrænsede stillinger

Vil du være med til at sikre, at produkter der forhandles er lovlige og ikke udgør en kemisk risiko for sundhed og miljø? Vil du være med til at sikre, at Kemikalieinspektionen kan overvåge, udvikle og anvende bedre redskaber til håndhævelse over for varer solgt over nettet, og styrke kontrollen med varer fra tredjelande, jf. den nye Markedsovervågningsforordning?. Har du lyst til at indgå i et juridisk og fagligt miljø af professionelle tilsynsførende og håndhævelses jurister, hvor vi lægger vægt på en målrettet kontrol, og samtidig yder producenter og importører en god vejledning om de krav og regler de skal opfylde? Så er jobbet som jurist i Kemikalieinspektionen måske noget for dig.

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet og den danske myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse.

Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 950 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 500 arbejdspladser har til huse i Odense. Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne og ører på natur og miljø i Danmark.

Enheden
Kemikalieinspektionen fører tilsyn med og håndhæver ud fra kemikalielovgivningen og de regler, der er knyttet til den lovgivning. Kemikalieinspektionen er en del af enheden Miljøstyrelsen Virksomheder. Enheden består af i alt knap 100 medarbejdere, hvoraf pt. 17 medarbejdere beskæftiger sig med tilsyn og håndhævelse i relation til kemikalielovgivningen, herunder pesticider. Kemikalieinspektionen er fysisk placeret i Slagelse.

Enheden Miljøstyrelsen Virksomheder har herudover ansvaret for miljøgodkendelse og tilsyn med ca. 400 komplekse virksomheder i Danmark samt ansvar for tilsynet med offshore-aktiviteter og alle større oliepipelines i Danmark.

Opgaver
Kemikalieinspektionens arbejdsområde omfatter kontrol og håndhævelse af klassificering, mærkning, opbevaring, restriktioner og markedsføring af en bred vifte af produkter fra pesticider, biocider og andre kemiske produkter, over CLP, REACH, kosmetik, elektronik, HFC-gasser til legetøj.
Vi kan tilbyde spændende stillinger med selvstændigt arbejde og juridiske udfordringer, både i forhold til virksomheder og samarbejdsparter, der skal opleve en professionel og transparent håndhævelse og sagsbehandling, og i forhold til kollegaerne, hvor udvikling, juridisk sparring og kvalitet samt arbejdsglæde er prioriteret. Så har du mod på en bred palette af spændende juridiske opgaver i en enhed, hvor kemikalieregulering og nye kontrolformer står i centrum, så er det dig, vi leder efter.

Din profil
Du har en relevant juridisk uddannelse (cand.jur eller cand.merc.jur).

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er systematisk og grundig i din identifikation af problemstillinger og sikring af den juridiske kvalitet
  • Er en dygtig formidler i både skrift og tale, som kan oversætte og omsætte kompleks lovgivning til let forståelig rådgivning og konkrete løsninger i praksis
  • Er en holdspiller, der med nysgerrighed og proaktivitet tager ansvar for den fælles og tværfaglige opgaveløsning, primært i forbindelse med håndhævelse af kemikalie- og bekæmpelsesmiddelreglerne
  • Bevæger dig nemt mellem overblikket og detaljen; du identificerer hurtigt de elementer i et komplekst vidensgrundlag, som er relevante i den konkrete problemstilling
  • Kan lide at arbejde med kolleger med mange forskellige fagligheder. Du kommer nemlig til at arbejde tæt sammen med AC-teknikere og andre jurister
  • Har stærke forvaltningsretlige kompetencer
  • Kan være både nyuddannet eller have erfaring

Det kunne også være fordel, hvis du har juridisk erfaring med:
  • Håndhævelse og kontrolarbejde
  • Digital forvaltning
  • Internethandel
  • Erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation

Vi forventer desuden, at du har et godt humør og er omstillingsparat, dynamisk og arbejdsom. Du trives med mange opgaver, hvor nogle vil være rutineprægede, andre kræve fordybelse og analytisk sans.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner.
Tjenestestedet vil være Antvorskov Allé 139c, 4200 Slagelse.

Stillingerne vil være med start snarest muligt og hele 2020.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Kim holm Boesen på tlf. 21 62 59 66 eller funktionsleder Hanne Holst Linulf på tlf. 41 78 20 05.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis m.m. senest den 16. februar 2020. Vi planlægger at holde samtaler den 20., 24. og 26. februar 2020 i Slagelse og vil invitere med kort varsel.

Du kan forud for en evt. samtale blive bedt om at udfylde test og/eller forberede en case.

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet. Vi er statslig myndighed for natur, vand og miljø og arbejder for at sikre en bæredygtig balance mellem beskyttelse af natur og miljø, benyttelsen af naturressourcer og gode rammer for borgere og virksomheder. Vejen til en rig natur, et sundt miljø, og gode, grønne rammer for borgere og virksomheder går via åbenhed og dialog, for vi tror på, at de bedste miljøløsninger findes, hvis vi samarbejder med alle interessenter. Dialog med kommuner, borgere, erhvervsliv og andre myndigheder er centralt i vores arbejde. Miljøstyrelsen har ca. 900 medarbejdere fordelt på hovedkontoret og 10 enheder over hele landet.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.