Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Miljøstyrelsen søger 1 havbiolog til administration af klapsager

Har du en baggrund som havbiolog – og kunne du tænke dig at være med til at sikre den rette balance mellem et godt havmiljø og behovet for menneskelige aktiviteter? Så er Miljøstyrelsens enhed Naturbeskyttelse måske en arbejdsplads for dig!

Miljøstyrelsens enhed for Naturbeskyttelse har bl.a., ansvaret for Miljøministeriets opgaver vedrørende havmiljø, råstofindvinding og havmiljølovens regler om klapning. Enheden har desuden ansvar for styrelsens politikudvikling på naturområdet, bl.a. den nationale strategi for biodiversitet og forvaltningen af Natura 2000-områder.

Opgaver
Du vil som vores nye medarbejder især skulle deltage i arbejdet med vurdering af ansøgninger om tilladelse til klapning, dvs. dumpning af havbundsmateriale fra oprensning af havne og sejlrender. Heri indgår vurdering af den påvirkning, som klapningen vil have på havmiljøet pba viden om det opgravede materiales geologiske sammensætning, indhold af miljøfremmede stoffer samt viden om de biologiske og hydrologiske faktorer i det pågældende havområde. Endvidere vil du skulle være med til at udvikle området – både fagligt og administrativt. Vi er netop ved at tage et nyt sagsbehandlingssystem i brug på området, og du skal sammen med den anden sagsbehandler på området medvirke til at få det indarbejdet i det løbende arbejde i samarbejde med bl.a. havnene. Derudover vil du indgå i et velfungerende team af AC-kolleger, primært med havbiologisk eller samfundsvidenskabelig baggrund.

I forhold til havmiljøet arbejder vi desuden med administration af råstoflovens regler om bl.a. krav til indvinding af råstoffer på havbunden og med tilrettelæggelse af et program for overvågning af de danske havområder. Beskyttelse af havmiljøet kræver en grænseoverskridende indsats, hvor vi deltager i internationalt samarbejde i EU-regi og i regi af de regionale havkonventioner samt med andre lande med arktiske havområder.

Profil
Du har viden om biologiske som hydrografiske faktorer, der er bestemmende for tilstanden i de danske kystvande. Du kan analysere og fortolke miljøfaglige, juridiske og politiske problemstillinger og sætte dem ind i en administrativ sammenhæng, hvor de alle har stor betydning, og du formår at formidle din faglighed i et sprog, som ikke-fagfolk forstår. Du inddrager andre i dit arbejde og kan samarbejde med myndigheder, interesseorganisationer og små som store virksomheder. Du er fagligt engageret og åben over for nye løsningsmuligheder. Desuden er du resultatorienteret, viser overblik og sikrer fremdrift i opgaverne.

Kompetencer
Vi forventer, at du har:

  • En relevant uddannelse som biolog (cand.scient) eller en tilsvarende uddannelse eller erhvervserfaring inden for havbiologi
  • Gerne erfaring med sagsbehandling inden for miljøområdet
  • Stærke kompetencer inden for skriftlig og mundtlig formidling
  • Grundlæggende kendskab til Excel og GIS
  • Gode samarbejdsevner og humoristisk sans

Vi tilbyder
En fleksibel arbejdsplads med gode muligheder for at præge og tilrettelægge opgaveløsningen samt gode udviklingsmuligheder.

Løn og ansættelsesvilkår
Miljøstyrelsen i København flytter primo 2019 til Odense, herunder denne stilling som havbiolog. Således vil vi lægge vægt på, at du som vores nye kollega er afklaret med at skulle starte op i København og sidenhen flytte med dine opgaver til Odense.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner.
Tjenestestedet er Miljøstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø. Fra primo 2019 er tjenestestedet Miljøstyrelsen i Odense [adresse pt. ukendt].

Flere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte Kontorchef Lisbet Ølgaard 22 82 50 89, hvis du ønsker flere oplysninger.

Sådan søger du
Du søger stillingen online ved at trykke på "Søg stillingen" til højre i stillingsopslaget. Dine oplysninger vedlagt ansøgning og CV skal vi have senest den 12. februar 2018. Vi forventer at holde samtaler den 19. februar 2018.

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet. Vi er statslig myndighed for natur, vand og miljø og arbejder for at sikre en bæredygtig balance mellem beskyttelse af natur og miljø, benyttelsen af naturressourcer og gode rammer for borgere og virksomheder. Vejen til en rig natur, et sundt miljø, og gode, grønne rammer for borgere og virksomheder går via åbenhed og dialog, for vi tror på, at de bedste miljøløsninger findes, hvis vi samarbejder med alle interessenter. Dialog med kommuner, borgere, erhvervsliv og andre myndigheder er centralt i vores arbejde. Miljøstyrelsen har ca. 1.000 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i København og 10 enheder over hele landet.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her