Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Miljøstyrelsen søger tekniker til husdyrbrugområdet

Kunne du tænke dig at arbejde med vejledning af kommuner og landbrugskonsulenter inden for husdyrbruglovens område?

Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og den danske myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse.

Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 950 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 550 medarbejdere har til huse i Odense. Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne og ører på natur og miljø i Danmark.

Erhvervs mission er at arbejde for mindre forurening fra produktion, forbrug og
transport og samtidig skabe rammer for grøn vækst i dansk erhvervsliv. Vi dækker derfor en bred palette af virksomhedstyper i byerne, på land og på havet, og vi benytter en vifte af virkemidler, såsom regulering, tilladelser, vejledning, tilsyn, partnerskaber, digital selvbetjening og tilskud, der til sammen giver mulighed for at udvikle sammenhængende løsninger til fremme af den grønne omstilling.

Stillingen
Stillingen er placeret i Erhvervs Husdyr-team, hvor du vil skulle medvirke til fortsat drift og udvikling af husdyrgodkendelse.dk i overensstemmelse med gældende regler. Du skal desuden vejlede kommuner, landbrugskonsulenter m.v. om landbrugsfaglige emner indenfor husdyrbrugloven med forståelse for grænseflader til bl.a. lovgivning om VVM, naturbeskyttelse mm. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kollegaer med både juridisk, samfundsvidenskabelig, miljøfaglig og landbrugsfaglig baggrund. Løbende driftsopgaver vil primært ske i samarbejde inden for Erhverv, mens mange udviklingsopgaver vil blive projektorganiseret på tværs af Miljøstyrelsen. Der kan evt. være tale om udarbejdelse af fagnotater til brug for ministerbetjening i Miljøministeriets departement.

Opgaverne løses i tæt samarbejde med omverdenen, dvs. primært erhvervet og kommunerne, men også med andre enheder i Miljøministeriet, eksterne organisationer, og andre relevante myndigheder.

Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af 2022.

Din profil
Din uddannelsesmæssige baggrund kan f.eks. være professionsbachelor i jordbrug, cand.agro., cand.scient. eller anden relevant naturvidenskabelig baggrund.

Faglige og sociale kompetencer relevante for stillingen:

  • Uddannelse indenfor og gerne erfaring med miljø- og landbrugsfaglige temaer knyttet til husdyr, fx viden om miljøteknologier inden for husdyrproduktion, erfaring med it-systemet husdyrgodkendelse.dk eller erfaring med sagsbehandling f.eks. som miljøkonsulent i en landboforening eller som sagsbehandler i en kommune.
  • Erfaring med formidling og vejledning.
  • Kan arbejde løsningsorienteret i teamwork.
  • Kommunikerer klart både i skrift og tale og har lyst til at gå i dialog både internt og eksternt.
  • Er positiv og udadvendt og med et stort drive.

Nyuddannede vil også blive taget i betragtning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) eller den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10 - fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for Jordbrugsteknologer/jordbrugsteknikere i staten samt forsøgsteknikere ved Aarhus Universitet.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Ansættelsesstedet er Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 3-5, Odense C.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Bettine Aundrup på
tlf. 22 84 46 75 eller funktionsleder Irene Edelgaard på tlf. 25 65 02 37.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 14. januar 2021.

Vi forventer at holde samtaler den 20. januar 2021 – via skype.

Miljøministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet. Vi er statslig myndighed for natur, vand og miljø og arbejder for at sikre en bæredygtig balance mellem beskyttelse af natur og miljø, benyttelsen af naturressourcer og gode rammer for borgere og virksomheder. Vejen til en rig natur, et sundt miljø, og gode, grønne rammer for borgere og virksomheder går via åbenhed og dialog, for vi tror på, at de bedste miljøløsninger findes, hvis vi samarbejder med alle interessenter. Dialog med kommuner, borgere, erhvervsliv og andre myndigheder er centralt i vores arbejde. Miljøstyrelsen har ca. 950 medarbejdere fordelt på hovedkontoret og 10 enheder over hele landet.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.