Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

M/K med pædagogisk uddannelse og flair for administrative opgaver

Musikskolen på Mors/Musikværket søger lokal lærer/pædagog/personlig assistent til 37 timer ugentlig fastansættelse fra 1. juni 2021 eller snarest derefter. Efter ønske fra ansøger kan stillingen justeres ned til færre dage.

Om jobbet:
Stillingen er estimeret opdelt med 16 timer som underviser og 16 timer til diverse administrationsarbejde. Undervisningsopgaven tager udgangspunkt i dine kvalifikationer og kan være:

  • Undervisningsopgaver ude i vores folkeskolesamarbejde, herunder vikardækning v. sygdom af andet personale.
  • Undervisning på Musikskolen.
  • Andre undervisningsopgaver.

Kontorarbejdet vil ske i tæt samarbejde med musikskolelederen og husets pedel, og tage udgangspunkt i de administrative opgaver, hvoraf hovedopgaverne vil være:
  • At tage godt imod vores brugere, herunder at besvare konkrete spørgsmål omkring tilmelding, booking m.v.
  • Administrative driftsopgaver for musikskolen, samt supplerende opgaver for Musikværket/musikværkets venner og Billedskolen på Mors.
  • Andre forefaldende opgaver.

Den profil vi kunne ønske os:
  • Pædagogisk uddannelse som f.eks. musikpædagog, folkeskolelærer.
  • Dygtig amatørmusiker som har flair for at undervise.
  • Lyst til administrative opgaver og evnen til selvstændig sagsbehandling.
  • Gode IT-kompetencer til Office 365-pakken (f.eks. Excel), samt at være klar til at opkvalificere dig til andre nødvendige driftssprogrammer.
  • SoMe kompetencer.
  • Andre relevante kompetencer inden for musik- og kulturbranchen.
  • Andre interessante produktionskompetencer (lyd/lys, video, grafik m.v.).
  • Gerne lokal forankring.


Derfor skal du vælge os:
Du skal søge stillingen, hvis du ønsker at være en del af et administrativt fællesskab, der har et tæt samarbejde med musikskolens lærere og brugere af huset, herunder de kunstnere som afvikler koncerter i huset.

Vi tilbyder et alsidigt og udfordrende job i et godt kollegialt miljø, der er præget af høj faglighed. Du vil indgå i et team med dygtige kollegaer, der samtidig vil agere gode sparringspartnere.

Vi har positive erfaringer med at arbejde hjemme. Der vil derfor i et vist omfang og efter nærmere aftale være mulighed for at arbejde hjemme.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til musikskoleleder Bent Hjort på telefon 5192 2684 eller e-mail: bhj@musmors.dk

Om os:
Musikskolen på Mors er en af Danmarks mindste musikskoler som bor i måske landets bedste faciliteter. Vores 10 musiklærere dækker traditionel musikundervisning og diverse undervisningsopgaver ude på skoler og andre institutioner. Derudover administrerer musikskolens sekretariat opgaver for Musikværket, Musikværkets Venner og Billedskolen på Mors. Det gælder f.eks. koncertaktiviteter med kunstnere fra hele landet.

Vi har et fokus på at skabe et stærkt og professionelt kulturhus for alle, med afsæt i rummelighed og trivsel.

Ansøgningsfrist:
Ansøgning inkl. CV sendes til info@musmors.dk eller via knappen "Send ansøgning" og skal være os i hænde senest mandag d. 26. april. Samtaler i uge 18.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.