Mod Nye Horisonter - Social- og sundhedsassistent - Praktikvejleder

Frit Valg hjemmeplejen i Brønderslev er i rivende udvikling og vi har brug for flere social- og sundhedsassistenter.

Frit Valg i Brønderslev er den ene del af en kommunedækkende enhed, som leverer servicelovsydelser og sygeplejeydelser efter indsatskatalog til borgere i eget hjem.
Vi deler bolig med Hjemmesygeplejen, hvilket giver en unik mulighed for faglig sparring, når behovet opstår.
Som Social- og sundhedsassistent, vil du indgå i tæt samarbejde med områdets øvrige 18 assistenter og sammen med afdelingslederen, vil I være en del af det Team, som danner rammen omkring Frit Valgs sygeplejefaglige kvalifikationer i Brønderslev kommune.
 
Hver enkelt Social- og sundhedsassistent i dagvagt, bliver tilknyttet eget team med 4 social- og sundhedshjælpere, hvoraf Social- og sundhedsassistenten vil få det sygeplejefaglige ansvar for borgerne i det enkelte team.
Du vil også indgå i dit eget team med andre social- og sundhedsassistenter, hvor I sammen planlægger ferie og fridage i forhold til hinanden.
Der arbejdes hver 2. weekend.

Vi lægger meget vægt på det tværfaglige samarbejde og inddragelse af relevante samarbejdspartnere, hvorfor vi afholder tværfaglige konferencer med sygepleje, ergoterapeuter og visitator hver 14. dag. 
Endvidere uddanner området både hjælper- og assistentelever, hvorfor det er vigtigt at du kan påtage dig rollen som praktikvejleder.
 
Der afholdes koordineringsmøder med assistenter hver 2. måned, hvor sygeplejen deltager efter behov. Ligeledes afholdes der to årlige personalemøder, hvor du får mulighed for at drøfte faglige opgaver med kollegaer, du måske ikke ser hver dag, og modtage undervisning i relevante emner.

Du refererer direkte til afdelingslederen, og har det sundhedsfaglige ansvar for delegerede sygeplejefaglige ydelser. Der er udarbejdet en kompetenceprofil for social- og sundhedsassistenter ansat i Brønderslev kommune. Social- og sundhedsassistenten i Brønderslev kommunes hjemmepleje, kan forvente at få opgaver inden for følgende områder;

   • Udredning og opfølgning af borgeren
   • Funktionsniveau i forbindelse med ADL
   • Forflytning og mobilisering
   • Væsketerapi
   • Ernæringsterapi
   • Grundlæggende sårbehandling
   • Andre hudproblemer
   • Personlig pleje
   • Kommunikation og samarbejde med netværk
   • Psykosociale forhold
   • Respiration og cirkulation
   • Indsatser i forhold til sanser
   • Kognitiv kompensation
   • Sundhedsfremme og forebyggelse
   • Behandling af urinvejsinfektioner
   • Pleje af katetre og dræn
   • Behandling af mave-tarm problemer
   • Medicinhåndtering

   
Vi forventer at du er uddannet social- og sundhedsassistent og har udviklet følgende faglige og personlige kompetencer;
Faglige kompetencer

   • Rutineret i dokumentation
   • Kendskab til sundhedsfaglige krav i forhold til egen kompetenceområde
   • Kan arbejde selvstændigt og under ansvar
   • Kan formidle din viden og erfaring i teori og praksis
   • Faglig autoritet


Personlige kompetencer

   • Motiverende og inspirerende
   • Positivt menneskesyn
   • Åben og lyttende
   • Tillidsskabende arbejdsstil
   • Et velfunderet moralsk og etisk kompas
   • Pli i din omgang med borgere og kollegaer
   • Selvstændig og fleksibel

  
Vi kan tilbyde:

   • Undervisning i de fagområder, du ikke er bekendt med.
   • Intro i 5 dage med sidemandsoplæring
   • Opfølgende trivselssamtaler
   • Et tæt tværfagligt samarbejde
   • Kursus i farmakologi med bevis
   • Faste juletraditioner
   • Faste påsketraditioner
   • God kollegial tone og støtte
   • Tæt samarbejde med leder, kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere

   
Løn og ansættelsesvilkår
Efter overenskomst med FOA


For at se stillingens eksakte timeantal og ansøgningsfrist, henviser vi til stillingsopslaget på kommunens hjemmeside.

Har du spørgsmål til stillingsopslaget, er du meget velkommen til at tage kontakt til

Karina Kirkegaard Schultz, Afdelingsleder for dagvagter på mail Karina.Schultz@99454545.dk  eller telefon 9945 5123

 Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til medarbejdere, er: 

   • At du har fokus på kerneopgaven og leverer resultater ud fra de givne mål og rammer
   • At du har en faglig stolthed og samarbejder med dine kolleger/samarbejdspartnere om opgaveløsningen
   • At du er medansvarlig for god trivsel ved at være positiv og konstruktiv 
   • At du arbejder ud fra de givne rammer og ser dig selv som en del af det store fællesskab i Brønderslev Kommune

Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i vores forventningsmodel.
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Social- og sundhedsassistenter

Jammerbugt Kommune

Jammerbugt
Solbakken som er beliggende i Brovst by søger pr. 1. juni - 2 social- og sundhedsassistenter til faste stillinger på 30 timer.Vi har et spændende hus med i alt 40 boliger, hvor vi har 3 forskellige tilbud.En boenhed med plejeboliger til borgere med ...
Indrykket:10. april 2018
Udløbsdato:25. april 2018

Social- og sundhedsassistent

KORNUMGAARD

Brønderslev
Plejehjemmet Kornumgård i Brønderslev søger pr. 1.6.18 en Social- og Sundhedsassistent til en 30 timers fast stilling som nattevagt. Der arbejdes efter modellen 5-2, herunder hver anden weekend. Kornumgård er en del af Danske Diakonhjem (http: www.d...
Indrykket:10. april 2018
Udløbsdato:23. april 2018

Frit valg i Brønderslev søger 1 social og sundhedsassistenter til aftenvagt 30,56 timer.

Brønderslev Kommune

Brønderslev
Frit valg i Brønderslev søger 1 social og sundhedsassistenter til aftenvagt 30,56 timer. Frit Valg hjemmeplejen i Brønderslev søger ny kollega, da en af vores kollegaer har valgt at gå på efterløn. Frit Valg i Brønderslev er den ene del af en kommun...
Indrykket:13. april 2018
Udløbsdato:30. april 2018

Social- og sundhedsassistenter til Plejecenter Valdemarsgade

Brønderslev Kommune

Brønderslev
Plejecentersøjlen i Brønderslev Kommune søger social- og sundhedsassistenter til Plejecenter Valdemarsgade i Brønderslev. 1 social- og sundhedsassistent på 30 timer uge i fortrinsvis dagvagt inkl. afspadsering og med weekendvagt hver anden uge. 1 so...
Indrykket:16. april 2018
Udløbsdato:25. april 2018

Social- og sundhedsassistenter

Jammerbugt Kommune

Jammerbugt
Vi søger fagligt engagerede Social- og Sundhedsassistenter.Da 2 af vores gode kollegaer har valgt at gå efterløn, søger Pandrup plejecenter pr. 1. juni - to Social- og sundhedsassistenter til faste stillinger på 30 timer, i aftenvagter. Vi har brug ...
Indrykket:5. april 2018
Udløbsdato:22. april 2018