Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Møbelsnedker

NATURES Collection søger lige nu en dygtig, erfaren og selvstændig møbelsnedker. Vil du være med til at starte og etablere vores nye ’FURniture Studio’ til design, produktion og udvikling af kvalitets møbler i international topklasse, så har du nu muligheden for at blive en del af vores team.

 

Møbelproduktion er en hel ny gren af NATURES Collection, og derfor søger vi en møbelsnedker med erfaring indenfor møbler og inventar produktion samt gode håndværksmæssige kvalifikationer. Din første opgave vil bestå i at etablere og grundlægge et arbejdende værksted med alt, hvad dette indebærer af maskiner, værktøjer, materialer, mv.

 

Jobbet vil bestå af meget varierende arbejdsopgaver indenfor kvalitets møbler og boliginventar, og du vil komme til at arbejde med en lang række spændende materialer. Vi er en kreativ virksomhed med højt til loftet, og derfor vil du, som ansvarlig for vores møbel afdeling, få masser af plads til kreativitet og frihed under ansvar.

Du vil indgå i et team af kollegaer med stolte danske håndværksmæssige traditioner, herunder bundtmagere, møbelpolstrere og beklædningshåndværkere. Vi værdsætter godt håndværk og gør en dyd ud af at bevare og nytænke gamle håndværkstraditioner i en moderne global kontekst.

 

Vi søger en medarbejder, der brænder for sit fag, og som sætter en ære i at lave godt og gennemført håndværk. Du er samarbejdsvillig, stabil og har lyst til at bidrage til godt kollegaskab og en god atmosfære. Derudover har du forståelse for, at det til tider kan kræve en ekstra indsats for at nå i mål med opgaverne.  

 

Du bliver en del af en åben og dynamisk arbejdsplads med kollegaer i verdensklasse og en altid ordentlig omgangstone. Her vægtes alles mening højt, og det betyder frihed under ansvar og mulighed for selv at tilrettelægge sine dage.  

 

Vi holder til i naturskønne omgivelser nær Hedensted. Dine arbejdstider vil typisk ligge i tidsrummet 08.00-16.00 man-torsdag og 08.00-15.30 fredag.  

 

Lyder dette som noget for dig, så skynd dig at sende en ansøgning til job@naturescollection.dk. Vi glæder os til at læse din ansøgning.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ida Thomsen på telefon 5387 8990.

Forventet opstart den 01.04.2021.  

Ansøgningsfrist 01.03.2021

Løn efter kvalifikationer.

 

 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.