Til et mindre digitalt bureau – blot 20 minutters kørsel fra Aarhus C – der leverer skræddersyede løsninger indenfor online markedsføring, søger vi en kundekonsulent. Den primære opgave er at opsøge nye kunder via telefonisk kontakt, og ambitionen på sigt er, at den kommende kandidat skal have ansvar for opbyggelsen af virksomhedens salgsafdeling.
Virksomheden, der blev stiftet i 2012, har siden da haft fokus på at levere løsninger af høj kvalitet til deres kunder.
Faglige kvalifikationer:
Vi forestiller os, at du med stor sandsynlighed bestrider en lignende stilling, og er nået dertil, hvor du ønsker at indfri dine ambitioner om at have medindflydelse på virksomhedens fremtidige strategi.
Det vigtigste for os er, at du:
- er indstillet på at opsøge nye kundeemner via telefonisk kontakt.
- er motiveret for at tackle salgsprocessen fra start til slut.
- har erfaring med salg – gerne af online markedsføring.
- er god til at kommunikere på skrift, såvel som i tale.
- organiserer og planlægger din egen hverdag.
Personlige kvalifikationer:
Som person er du drevet af lysten og viljen til at skabe resultater, engagere dig i virksomheden og kunderne og søger automatisk efter uudnyttet potentiale.
Derudover tænker vi, at du:
- evner at lukke en god handel.
- er god til at lade andre få taletid.
- har situationsfornemmelse og ved hvortil du kan gå.
- kan forstå og arbejde under begrebet ”frihed under ansvar”.
- tror på, at udfordringer kan løses med en humoristisk tilgang.
Virksomheden tilbyder dig:
En spændende stilling med masser af udfordringer, selvstændighed og ikke mindst muligheden for at sætte præg på og opbygge en kommende, succesrig salgsafdeling. Ved opstart tilbydes en grundig oplæring i virksomhedens produkter, så du er godt rustet til at kontakte kunderne. Virksomheden tilbyder favorable vilkår – bl.a. pensions- og sundhedsordning.
Virksomheden har valgt at bruge ekstern konsulent, Charlotte Park fra Charlotte Park Recruitment/ HR på denne opgave. Kan du se dig selv i ovenstående stillingsbeskrivelse, og ikke mindst beskrivelse af virksomheden – så send gerne dit CV samt en kort, motiveret ansøgning via linket.
Alle henvendelser samt ansøgninger behandles fortroligt, og virksomheden kontaktes først efter aftale med dig.
Ansættelse snarest muligt.