Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Molekylær biolog til genomisk screening for tarmkræft

Inden du søger dette job, skal du undersøge, om du er berettiget til at få et job med løntilskud. Hvis du er i tvivl, skal du kontakte dit lokale jobcenter. Hvis du er blevet henvist til en af jobcentrets samarbejdspartnere, er det dem, du skal spørge. Din arbejdsgiver skal have jobbet godkendt skriftligt af jobcentret, inden du påbegynder en ansættelse med løntilskud.

På Næstved sygehus er der mulighed for en stilling med løntilskud på afdeling for klinisk biokemi (KBA). KBA analyserer regionens screeningsprøver i den landsdækkende screening for tarmkræft og undersøger andre markører for optimering tarmkræftscreening. Vi søger i den forbindelse en naturvidenskabelig akademiker til hjælp til opsætning af et projekt. Du vil få ansvaret for opsætning af projektet både mht praktisk udførsel i samarbejde med afdelingens bioanalytikere og teoretisk i samarbejde med afdelingens læger og biokemikere. 

Jobbet

I laboratoriet vil du, sammen med en bioanalytiker, oprense DNA fra fæcesprøver, konstruere DNA biblioteker og analysere prøverne vha. NGS. Det forventes, du sætter dig ind i områdets litteratur og udfører bioinformatisk databehandling.

I starten vil der være en del procesoptimering både mht. oprensningsprocedure samt DNA sekventering. Projektet har ligget stille nogen tid, men interessante genomiske regioner er bestemt. De første runder er kørt igennem og har vist lovende data. Du vil blive en af en afdeling med en god atmosfære, hvor vi gør det bedste for at hjælpe hinanden.

Om afdelingen

Klinisk biokemisk afdeling er en stor afdeling med 240 ansatte fordelt på tre større laboratorier placeret i Næstved, Slagelse og Nykøbing F. Derudover består afdelingen af otte hverdagsbemandede blodprøvetagnings-ambulatorier, det regionale tarmkræftsscreeningssekretariat og den regionale biobank. 

Afdelingen varetager biokemiske analyser, blodprøvetagning og prøvehåndtering for både sygehuse, almen praksis og speciallægepraksis, dækkende knapt halvdelen af Region Sjællands biokemiske aktivitet.

I 2017 havde afdelingen ca. 0,5 million patientkontakter og producerede ca. 12 millioner analysesvar. 

Vores forventninger til dig

  • Du har en relevant akademisk naturvidenskabelig uddannelse på kandidat- eller PhD-niveau
  • Du har erfaring med analysering af genomisk data eller analysering af DNA sekvenser
  • Du er god til at tilegne dig ny viden og har en analytisk tilgang
  • Du har evnen til at gå i detaljen uden at miste overblikket
  • Du er villig til at arbejde med fækale prøver 

 

Hvad tilbyder vi dig Et udfordrende job på et højt fagligt niveau i samarbejde med erfarne og fagligt stærke kolleger.

Du kan forvente en foranderlig, udfordrende og afvekslende arbejdsdag i et tværfagligt miljø, hvor åbenhed og respekt for hinanden værdsættes højt. Et meget selvstændig job med masser af samarbejdsflader både internt i afdelingen, samt med eksterne kommercielle samarbejdspartnere. 

Løn og ansættelsesvilkår Ansættelsen er med løntilskud i tre måneder. Herefter – afhængig af resultaterne - mulighed for 3-6 måneders ansættelse, eventuelt længere afhængig af ekstern støtte.

Ansøgning og kontakt Vi skal modtage din online ansøgning indeholdende motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser senest den 1 marts 2021. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Biokemiker, Ph.d Thomas Salskov Rosengren, thros@regionsjaelland.dk, 93567866, Biokemiker, Ph.D. Mads Skytte Rasmussen, madras@regionsjaelland.dk, 93557891 eller overlæge Esther Agnete Jensen, esaj@regionsjaelland.dk.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. 

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse

Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste. Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtideligomgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål. På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.