Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Molevitten søger køkkenmedhjælper til barselvikariat

Molevitten søger køkkenmedhjælper til barselvikariat

 

1 Engageret og velorganiseret køkkenmedhjælpere på 25 timer, søges til et barselsvikariat til daginstitutionen Molevitten.

 

Molevitten er en integreret institution på Vesterbro/Carlsbergbyen. Vuggestuen består af 72 vuggestuebørn og børnehaven består af 88 børnehavebørn det vil sige 160 børn i alt. Derudover er der 34 pædagogiske personaler. Et af kendetegnene ved Molevitten skal være fokus på velsmagende, sund og økologisk mad som en vigtig del af børnenes hverdag.

Vi er en institution med en blandet personalegruppe, vi har et godt arbejdsmiljø med højt til loftet, hvor den gode tone er i højsædet. Vi lægger stor vægt på traditioner, samtidig med vi tænker ud af boksen.

 

Vi ønsker at skabe et madtilbud, hvor madglæde, sanselighed og fokus på madmod går hånd i hånd med veltilrettelagt produktion, hvor der er styr på rammer og krav til madproduktion og køkkendrift, og man lever op til at være 90% økologisk og certificeret med Det Økologiske Spisemærke i Guld. Udover dig som køkkenmedhjælper, vil der være en køkkenansvarlig samt en køkkenmedarbejder ansat på hhv 35 og 35 timer.

 

Køkkenet skal producere frokost, formiddags- og eftermiddagsmåltid til 160 børn. Hertil er der enkelte børn som skal tilbydes morgenmad. Til frokost serveres fortrinsvis varm mad. Ved ture ud af huset skal køkkenet levere madpakker. Det vil hertil skulle produceres lidt mødeforplejning (kaffe/te) i forbindelse med møder.

 

Vi søger en køkkenmedhjælper, som:

  • Er glad for at lave mad lavet fra bunden af friske, økologiske råvarer til vuggestue- og børnehavebørn.
  • Er struktureret og engageret i køkkenarbejdet.
  • Er mødestabil, energisk og god til at samarbejde med dine køkkenkollegaer og på tværs af faggrupper.
  • Er glad for børn, har lyst til at samarbejde med det pædagogiske personale i forhold til madpædagogiske aktiviteter
  • Det er en fordel hvis du har kendskab til digitale værktøjer såsom iPad og PC.
  • Det er en fordel hvis du kender til Københavns Kommunes retningslinjer for børnemaden.
  • Har gode danskkundskaber, både skriftligt og mundtligt

Vi har fokus på, at:

  • Det gode måltid, hvor maden er velsmagende og sanselig og måltidet er en velkommen pædagogisk stund hver dag.
  • Det gode samarbejde på tværs af huset, hvor vi løfter i flok og spiller hinanden bedre.
  • Økologisk mad af høj kvalitet, hvor børnene udvikler deres madmod og får hvad de har brug for.

 

Vi kan tilbyde dig:

  • At du får mulighed for at sparre, blive inspireret og få gode råd fra dine køkkenkollegaer
  • At du bliver en del af et godt arbejdsfællesskab med faglige, sjove og kærlige kollegaer
  • En fantastisk arbejdsplads med højt til loftet

 

Derudover er Molevitten med i Madliv København, et 18-måneders rådgivnings- og udviklingsforløb om mad og måltider, i samarbejde med Meyers Madhus. Meyers Madhus er rådgiver for kommunens institutioner om mad og måltider. Hvis du vil have mere information kan du gå ind på linket til Madliv København: https://maaltider.kk.dk/

Stillingerne er på 25 timer ugentligt, hvor timerne fortrinsvis er i tidsrummet 07:00-17:00, aftales nærmere i samarbejde med Køkkenansvarlig samt Leder.

Løn og ansættelsesvilkår, efter gældende overenskomst.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende. Ansøgningsfristen er fredag den 11. december 2020. Du kan søge stillingen ved at sende en mail til:

job@molevittenvesterbro.dk

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.