Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Montør

Montør til et internationalt gasflow laboratorium i kraftig vækst

 

Vil du have ansvaret for at sikre hurtig og korrekt håndtering af målere i vores laboratorium for test af gasflowmålere? Vi tilbyder en stilling som montør i Vejen til daghold i Vejen.

 

Bliv del af verdens største lukkede loop for gasflowmåling

Vil du være del af noget rigtig stort? FORCE Technology opererer verdens største anlæg til kalibrering af naturgasmålere, hvor vi, siden åbningen i 2015, har udført kalibrering og service på gasmålere fra hele verden.

 

Du bliver del af afdelingen for Gasflow, som består af 40 ingeniører og teknikere, der har ansvaret for at kalibrere gasmålere for en lang række nationale og internationale kunder.

 

Laboratoriet er i kraftig vækst og har ambitioner om at blive endnu større.

 

Du kan sikre hurtig, korrekt og effektiv håndtering af målere

Som montør i afdelingen bliver det din primære opgave at sørge for opstilling og klargøring af målere, så vores ingeniører og teknikere kan gennemføre kalibreringer efter aftale med kunder.

 

Du vil få ansvar for at opspænde og nedtage alle typer målere i forbindelse med kalibreringer og test.

Desuden bliver det dit ansvar at hjælpe med at holde laboratoriet præsentabelt og ryddet, da vi ofte har besøg fra kunder fra ind- og udland.

 

Vi ser også muligheder for, at du på sigt og efter oplæring kan gennemføre kalibreringer.

Du er fiks, hurtig, fleksibel og kundeorienteret

Du har muligvis en håndværksmæssig eller mekanisk uddannelse med forståelse for basale tekniske principper. Du har erfaring fra et lignende job, f.eks. fra industrien, en produktionshal eller lignende. Det er en fordel, hvis du har kendskab til kalibrering eller til gasmålere, men ikke et krav da du får den nødvendige oplæring.

 

Det vigtigste for os er, at du kan bruge dine hænder og værktøj, og at du kan varetage alle typer tekniske opgaver – store som små. Der ligger en del rutine i din stilling, hvorfor du skal sætte en ære i at udføre opgaverne med samme nøjagtighed og omhu hver gang.

 

Derudover er det vigtigt, at du er i stand til at sætte kunden i centrum i din tilgang og opgaveløsning. Vi ser positivt på, at du er en udadvendt og tillidsvækkende person, der kan give kunderne en professionel og positiv oplevelse.

 

Fleksibilitet til glæde for dig og vores kunder

Kunderne forventer hurtige leveringstider, og vi oplever i perioder stor travlhed i laboratoriet. Derfor forventer vi, at du kan arbejde effektivt, når det kræves, så vi imødekommer deres forventninger.

 

Derudover gør den periodevise travlhed, at du må være fleksibel omkring arbejdstider. Det sker, at vi kører skifteholdsarbejde, så du skal være villig til at arbejde uden for tidsrummet 06-14 i travle perioder.

 

Til gengæld tilbyder vi flekstid, så du kan få indflydelse på din arbejdstid i perioder med mindre travlhed.

 

Kom med på holdet i en international virksomhed

FORCE Technology er en selvejende teknologisk rådgivningsvirksomhed med 1400 medarbejdere på verdensplan. Vores hovedkontor ligger i Brøndby, hvor over 500 medarbejdere har deres daglige gang.

 

Du bliver del af en virksomhed i udvikling, der tilbyder:

  • gode løn- og arbejdsforhold
  • pensionsordning
  • frihed under ansvar.

 

JOB FAKTA

Ansættelsessted: Vejen

Tiltrædelse: Snarest


 

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.