Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Morten Børup Skolen søger afdelingsleder til udskolingen

Morten Børup Skolen søger afdelingsleder til udskolingen pr. 1. maj eller snarest derefter

Morten Børup Skolen søger en målrettet og ambitiøs afdelingsleder til udskolingen (6.-9. årgang), der har flair og energi til pædagogisk udvikling. Du skal indgå i et ledelsesteam, der sammen med lærere, pædagoger og skolebestyrelse brænder for at udvikle skolen som et fagligt fyrtårn og et dejligt sted at være.

Stillingen kan evt. tillægges funktionen som viceskoleleder.

Morten Børup Skolen er lokalområdets ambitiøse folkeskole centralt placeret i Skanderborg by. Omverdenen kender skolen som en rummelig folkeskole med et højt fagligt niveau og et øget fokus på skoleudvikling. Der er fokus på et godt samarbejde mellem forældre, ansatte og ledere. Skolen er velfungerende og karakteriseret ved faglig stolthed, fagligt dygtige medarbejdere samt en ressourcestærk og ambitiøs skolebestyrelse.

Skolens økonomiske ramme er ca. 49 millioner, der er 850 elever og knap 100 ansatte, hvoraf ca. 20 lærere er ansat i udskolingen.

Skolen er organiseret i to afdelinger 0.- 5. klasse og 6. – 9. klasse. Årgangene arbejder på tværs af klasserne, og de voksne på årgangen er forankret i teams.

Vi søger en afdelingsleder, som:

  • har stor erfaring med undervisning i udskolingen.
  • har ledelseserfaring og evt. er i gang med en lederuddannelse.
  • brænder for at drive og udvikle en stor spændende skole.
  • er faciliterende og tydeligt kommunikerende.
  • er strategisk, analytisk og udviklingsorienteret.
  • er dialogsøgende, åben og skaber følgeskab.
  • er delegerende og viser tillid til sine samarbejdspartnere, medarbejdere og lederkolleger.
  • er synlig for elever, forældre og medarbejdere.
  • er en teamplayer, som ser det som en styrke at arbejde i team.


Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
  • Den daglige ledelse af afdeling 2, som er elever og personale fra 6. til 9. årgang
  • Prøveafvikling og nationale test
  • At indgå i skolens ledelsesteam som sparringspartner og udvikler
  • Skoleårets planlægning i afdeling 2 i samarbejde med ledelsesteamet.


Vi tilbyder dig:
  • En rigtig god skole med dygtige, engagerede og udviklingsorienterede medarbejdere
  • En stor skole i et fantastisk område med mange muligheder
  • En skole med en stor forældreopbakning og engagement
  • Et nyt og dynamisk ledelsesteam, som gerne vil arbejde sammen.

Henvendelse vedrørende stillingen skal ske til skoleleder Susanne Broe Laursen på telefon 87 94 25 42 eller mobil 24 64 84 52.

Alle ansøgere opfordres til at aftale besøg på skolen.

For yderligere information se skolens hjemmeside. (http://www.mb-skolen.dk)

Ansøgningsfristen er 16. februar 2018.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler afholdes 5. marts og 19. marts. Der skal påregnes tid til kortlægning af profil mellem 1. og 2. samtale.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her