Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Motiverende og effektiv værkstedschef til SAWO


Som værkstedschef får du ansvaret for SAWO’s værksteder i Støvring. Herunder ansvar for, at værkstederne drives effektivt og rationelt med hensyn til overholdelse af indgåede kundeaftaler og optimeret planlægning. Værkstederne omfatter opbygning og produktion, hvor du får ledelsesansvar for 4 værkførere, 4 lager- samt 60 værkstedsmedarbejdere.

Dine primære opgaver bliver:

  • Planlægning af ordrer og produktion
  • Opfølgning af igangværende opgaver
  • Optimering og effektivisering af arbejdsprocesserne
  • Motivere og udvikle medarbejderne
  • Personaleledelse samt værkstedsmøder
  • Struktureret planlægning og driftsopfølgning
  • Sikre at processer lever op til gældende lovgivning
  • Ansvarlig for sikkerhed og arbejdsmiljø
  • Lede opstartsmøder ved nye opgaver
  • Forebygge fejl og reklamationer

  • Om dig
    Du har ledererfaring fra en tilsvarende stilling – og har måske tidligere været ansvarlig for et værksted indenfor rullende materiel eller har været leder af en større produktionsenhed. Du har en teknisk uddannelse som ingeniør, maskinmester, lastvognsmekaniker eller lignende, som evt. er suppleret med relevant efteruddannelse indenfor ledelse.

    Som leder og person er du analytisk, struktureret, robust og udviklingsorienteret. Du har erfaring med rollen som sparringspartner og evner på en værdsættende og resultatorienteret måde, at skabe tilslutning til aktiviteter, der skaber forbedringer.

    SAWO tilbyder
    En spændende, afvekslende og selvstændig lederstilling i en solid og brancheførende virksomhed. Et uformelt miljø med dygtige kollegaer, der værdsætter udvikling og det gode samarbejde. En lønpakke, der modsvarer stillingens krav.

    Om virksomheden

    SAWO A/S er Nordens største leverandører af kundetilpassede lasthåndteringssystemer og service til transport,
    vognmands- og entreprenørbranchen. Produktudvikling samt projektgennemførelse foregår i tæt samarbejde med
    kunder og leverandører og tager udgangspunkt i kundernes individuelle behov. SAWO er kendt for at levere kvalitetsløsninger og den høje grad af fleksibilitet og tekniske sparring gør SAWO til en dynamisk og fremtidsorienteret
    samarbejdspartner for et stigende antal kunder. SAWO der har hovedkontor i Støvring, er en landsdækkende virksomhed med mere end 300 medarbejdere fordelt på 13 afdelinger i hele landet.

    Se mere på www.sawo.dk


    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her