Midtskolen, afd. Bavneskolen søger en initiativrig pædagog 30 timer til arbejdet med børn i alderen 5-12 år. Vi søger en kollega, med lyst til SFO-livet, særligt til vores SFO 2, hvor børnene er mellem 10-12 år. Det betyder arbejde med aktiviteter, der styrker børnefællesskaber og som har øje for målgruppen og deres behov.
Udover SFO2 vil du få timer i skoledelen, hvor vi har 2 voksenordning. Det betyder at du, sammen med læreren planlægger og gennemfører undervisningen, hvorfor ledelse af klasserummet og relationskompetence vægtes højt.
I udvælgelsen vil der lægges vægt påfølgende kompetencer:
- Evnen til at planlægge og gennemfører aktiviteter/undervisning der giver børnene en varieret skoledag.
- Har lysten til arbejde med børn, som skal udvikle evner der taler ind i ”tween-alderen”,med digital dannelse, ungeliv og omsorg.
- Formår at sætte sig selv i spil når det gælder om at skabe relationer til børn.
- Du vægter samarbejdet med forældre og kollegaer højt.
Personlige kompetencer:
- Kan koble dig på børnesynet, der tror på, at børn gør det godt, hvis de kan.
- Fleksibel, rummelig og robust – Bevidst om egne styrker og grænser.
- Erfaringer med SFO-målgruppen.
Bavneskolen er en PALS skole (positiv adfærd i læring og samspil). Det er vores fundament i mødet med børnene, og vores pædagogiske tilgang, både i skole og SFO.
Midtskolen er kendt for at være nyskabende – det skal du være en del af! Vi har et særlig fokus på Børn i fællesskaber, og hvordan vi får forankret pædagogikken i hverdagen.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Løn og arbejdsvilkår efter gældende overenskomst. Arbejdstiden vil ligge i vores åbningstid 6-17
For nærmere oplysninger er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Mitchie Byager byage@faxekommune.dk eller på telefon: 24679374
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og der vil derfor være samtaler løbende.
Midtskolen er en distriktsskole beliggende i Faxe kommune med tre afdelinger; Bavneskolen (Dalby), Møllevangskolen (Rønnede) og Sofiendalskolen (Haslev).
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk