Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

MR radiograf ved Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital

Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital, afsnit 6 søger engagerede, fleksible og faglig stolte kollegaer


Vi har ledige radiografstillinger til besættelse fra den 1. juni 2021 eller efter aftale. Stillingerne er på 37 timer pr. uge med deltagelse i vagttjeneste efter endt oplæring.

Vi søger radiografer, der arbejder selvstændigt med de radiograffaglige opgaver, og som har lyst til at bidrage aktivt til vores forbedringskultur og sætter pris på indflydelse, fleksibilitet og udvikling. Du skal desuden trives med at arbejde i mindre teams med højtspecialiserede kolleger, som arbejder med høj faglig kvalitet, i et tæt samarbejde med afsnittets øvrige faggrupper.

Afsnit 6
I afsnittet udfører vi alle former for MR-skanninger, lige fra fostre til prostatabiopsi og hjerter. Desuden har vi anæstesifunktion i forbindelse med et stort antal undersøgelser af børn, klaustrofobe og patienter med pacemaker.

Afsnittet råder over 5 MR-skannere, hvor en af skannerne deles med Røntgen og Skanning, afsnit Neuro samt med Klinisk Institut under Aarhus Universitetet.
Vi betjener vi en GE 1,5T, en Philips 1,5T, to Siemens 1,5T og en Siemens 3T.


Stillingerne ønskes besat af radiografer der har:
  • MR kompetencer eller stor lyst til at fordybe sig i specialet
  • fagligt engagement, selvstændighed og fleksibilitet
  • lyst til at deltage i højtspecialiserede tværfaglige teams
  • lyst til at tage ansvar for det gode samarbejde og har gode kommunikative evner
  • et godt humør.

 Det vi godt kan lide ved vores arbejde er:
  • en travl, udfordrende og uforudsigelig hverdag.
  • et indholdsrigt arbejde med stor betydning for den enkelte patient.
  • et godt tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper i afdelingen
  • at vi stræber efter det bedste og giver plads til udvikling og nye ideer
  • dedikerede kolleger i et uhøjtideligt arbejdsmiljø
  • deltagelse i uddannelse af studerende.

Vagttjeneste:
Afsnit 6 har udvidet åbningstid på alle hverdage og åbent i weekenden. Du skal forvente en arbejdstid på hverdage mellem 7.30-22.00 og i weekenden 07.30-15.00. Vagtlængden varierer mellem 7,5 -12 time.


Røntgen og Skanning er fordelt på 8 afsnit på Aarhus Universitetshospital og beskæftiger ca. 375 medarbejdere, hvoraf 180 er radiografer/røntgensygeplejersker. Vi udfører ca. 350.000 undersøgelser om året. Organisatorisk er afsnittene fordelt på fire Afsnitsledelser, som refererer til én Afdelingsledelse.

Vores vision er at tilhøre eliten inden for radiologiske ydelser på et universitetshospital, og vi ønsker at være patienternes og de fagprofessionelles sikre valg. Radiograffaglig udvikling og kvalitetssikring vil indgå, som en naturlig del af din hverdag på afdelingen.

Vi har et veltilrettelagt og individuelt introduktions- og oplæringsprogram.

Vi er uddannelsessted for radiografstuderende fra University College Nordjylland UCN og har studerende i alle de kliniske uddannelsesforløb.


Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en gyldig autorisation.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Helle Darø, afdelingsradiograf, e-mail:helldaro@rm.dk

Ansøgningsfrist den 18. april 2021. Samtaler forventes afholdt den 26. april 2021.





Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.