Gem job

Munkebjerg Hotel søger kokkeelever

Vi søger dygtige og engagerede elever til spændende og udfordrende elevstillinger, hvor I skal være med til at opretholde og videreudvikle Munkebjerg Hotels høje serviceniveau – også når det går rigtig stærkt.

Som kokkeelev skal du have lyst til at arbejde i vores køkken, hvor vi laver mad til både konferen-cegæster og private selskaber, og hvor du kommer til at arbejde sammen med engagerede kolleger.

Vi tilbereder selv alle vores råvarer fra bunden, så vi forventer, du brænder for faget og for at give gæsterne den bedste oplevelse hver gang.

 

Hvem er vi?

Munkebjerg Hotel har en helt unik beliggenhed midt i bøgeskoven med en fantastisk udsigt over Vejle Fjord. Vi kan tilbyde vores gæster Jackpot Restauranten, Panorama Restauranten, Treetop Restauranten, Lobbybaren, Evergreen Bar, kasinoet, samt lokaler til konferencer og selskaber – fra de helt små til de helt store.

Munkebjerg Hotel har desuden oprettet et legat. Det er tilegnet hotellets sidsteårselever og går til opkvalificering af eleverne via et studieophold på 1-2 uger i udlandet som supplement til elevuddannelsen. Modtagere af legatet udvælges på baggrund af faglighed, personlighed, vedholdenhed og servicemindedhed.

 

Hvem er du:

  • Du er engageret i dit arbejde og kan lide at udfordre dig selv.
  • Du har en passion for madlavning, er kvalitetsbevidst og ivrig efter at lære.
  • Du er proaktiv og kan bevare overblikket – også i meget travle perioder.
  • Du er serviceminded, smilende og velsoigneret.
  • Du er fleksibel, mødestabil og udadvendt.
  • Du er teamplayer og prioriterer samarbejde højt.
  • Du har lyst til at være en del af et fantastisk team.

 

Vi tilbyder:

Vi tilbyder ordnede forhold med stort fokus på medarbejdertrivsel, engagerede kolleger og høj faglighed med gode muligheder for udvikling både fagligt og personligt. Der er tale om tre fuldtidsstillinger med vagter placeret inden for tidsrammen kl. 6.30 til kl. 02.00.

 

Vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingerne, så kontakt køkkenchef Jesper Schytte på tlf. 54559662.

Hvis du mener, du har det, der skal til, så send din ansøgning med CV til jsh@munkebjerg.dk hurtigst muligt. Vi glæder os til at modtage den.

Stillingsopslaget tages ned, så snart vi har de rette kandidater til stillingerne.

Tiltrædelse snarest muligt.


Gem job

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Gem

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.