Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Murerfaglærer til Herningsholm Erhvervsskole

Herningsholm Erhvervsskole søger
en faglærer til murerafdelingen til undervisning af vores grundforløbs- og hovedforløbselever.

På Herningsholm Erhvervsskole vil vi noget med mureruddannelsen og er en afdeling med stolte traditioner. Arbejdsdagene er meget afvekslende og med stort fagligt indhold, og vi tilstræber hele tiden at kunne matche virksomhedernes og elevernes krav.
Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde i et dynamisk og energisk miljø, hvor der er fuld fart på. Det er naturligt for os at udvikle og bidrage til en forbedring af undervisningen og selve uddannelsen.
For at holde os ajour med udviklingen er vi til stadighed i kontakt med erhvervslivet. Det er vigtigt, at vores undervisere har fingeren på pulsen og kan formidle virkelighedsnær og erhvervsrelateret viden til eleverne.  

Vi forventer, at du
•    har en faglig uddannelse som murer med minimum 5 års erhvervserfaring
•    har lyst til at arbejde med unge menneskers læringsprocesser
•    er initiativrig og tager ansvar for dine arbejdsopgaver og dagligdag
•    er i stand til at indgå i et team af kompetente kolleger
•    har god forståelse for it på brugerniveau og evt. erfaring med AutoCad.

Har du undervisningserfaring er det en fordel men ikke et krav. Vi ser også gerne, at du har en diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller er villig til at tage uddannelsen inden for 4 år. Endvidere er det et krav, at du har eller er villig til at erhverve kompetencer i mindst 2 erhvervsgymnasiale fag.

Vi kan tilbyde dig
•    et selvstændigt og ansvarsfuldt job i et uformelt miljø med gode kolleger
•    høj grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde
•    mødetider du altid kan regne med og et godt match mellem arbejds- og familieliv
•    et job, som kræver selvstændighed og teamsamarbejde
•    et job med plads til initiativ og engagement
•    en ressourcestærk organisation med gode fysiske rammer
•    den pædagogiske diplomuddannelse inden for de første 4 år af din ansættelse.

Vil du vide mere
Er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Ole Rasmussen på tlf. 2542 4543.

Tiltrædelse, løn & ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. april 2018.    
Ansættelsen er på fuldtid og sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation. Betalt pensionsordning på 18 procent.

Elektronisk ansøgning
For at komme i betragtning til stillingen skal din ansøgning samt relevant dokumentation for dine kompetencer og tidligere ansættelser sendes via knappen "søg jobbet" nederst på siden. Ansøgninger modtages ikke pr. mail. Skulle der opstå problemer, kontakt venligst Heidi Bentzen på tlf. 7213 4552.

Ansøgningsfrist
Onsdag d. 14. februar 2018 kl. 9.00.
Samtaler forventes afholdt den 20. februar og den 23. februar.     
Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her