Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Museumsinspektør til Ribe Kunstmuseum

Ribe Kunstmuseum søger en mag.art./cand.mag. i kunsthistorie eller lignende uddannelse, gerne med museumserfaring. Stillingen er på 30 t. Tiltrædelse 01.09.2018 og ophør 31.08.2019 med evt. mulighed for forlængelse. Arbejdstiden er fleksibel. Stillingen bliver ledig da den ene af museets to inspektører pr. 1. sep. 2018 starter som post.doc på Aarhus Universitet.

 

Foruden at deltage i det daglige museumsarbejde skal du i samarbejde de faglige kolleger udvikle formidling, målrettet museets brugere fra førskolealder til universitetsniveau samt turister fra ind- og udland. Desuden skal du bidrage til etablering af museets digitale arkiv, som vi ønsker at gøre tilgængeligt for alle.

 

Dette indbefatter bl.a.:

  • Tæt samarbejde med kolleger i huset og på andre museer
  • Samarbejde om projektgennemførelse ud fra eksisterende ideoplæg til slutresultat
  • Bidrag til styrkelse af museets brand bl.a. gennem sociale medier og nye netværk
  • Bidrag til samlingsvaretagelse og administration
  • Omvisning af grupper af forskellig art i samlingen og særudstillinger på skift med museets øvrige faglige personale

 

Du skal desuden deltage i det daglige museumsarbejde. Dette indbefatter bl.a.:

  • At du som fagperson står til rådighed både for museets brugere og for det øvrige personale
  • At du, når opgaven kræver det, kan stå til rådighed udenfor normal arbejdstid
  • At du i sjældne tilfælde kan træde i stedet for museets direktør i dennes og museets anden inspektørs fravær

 

Ansøgningen stiles til museumsdirektør Dagmar Warming og sendes pr. mail til dw@ribekunstmuseum.dk. Ansøgningsfrist 1. juni 2018.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her