Museumsvagt

Ordrupgaard søger museumsvagter

Er du interesseret i et job på et døgnbemandet museum, så søger Ordrupgaard engagerede og selvstændige vagtbetjente til at varetage sikkerheds- og overvågningsarbejde.



Om stillingen

Ordrupgaard åbner igen i starten af 2021 og har derfor brug for dygtige og engagerede vagtbetjente.

Du skal primært deltage i løsningen af sikringsafdelingens opgaver:

  • Vagttjeneste på Ordrupgaards helt nye vagtcentral; vagterne er tilrettelagt efter en turnus med vagter af 12 timers varighed fordelt over hele døgnet på alle årets dage
  • Overvågning og betjening af sikringsanlæg, herunder alarmbehandling
  • Runderingsopgaver, herunder åbning og lukning af bygninger
  • Kontrol, vejledning og tilsynsopgaver
  • Assistance i forbindelse med brandbekæmpelse
  • Forefaldende arbejde i sikringsafdelingen
  • Forefaldende opgaver i øvrigt, herunder bl.a. assistere ved udstillinger og andre særarrangementer


Om dig

Vi forventer, at du:

  • har bestået AMU-vagtkursus: ”Grundkursus for vagtfunktionærer”
  • har erfaring med vagtopgaver
  • kan bevare overblikket i stressede situationer
  • behersker dansk i skrift og tale
  • kan gøre dig forståelig på engelsk og gerne evt. andre fremmedsprog
  • har PC-kendskab på brugerniveau
  • altid leverer god service overfor såvel gæster som kolleger
  • er fleksibel og ansvarsbevidst
  • kan sikkerhedsgodkendes


Derudover assisterer du ved ophængning og nedtagning af udstillinger og det vil derfor være en stor fordel, hvis du har hænderne skruet godt på.



Om os

Ordrupgaard er museum for fransk impressionisme og dansk guldalder med en eksklusiv samling af malerier af kunstnere som Monet, Gauguin og Hammershøi. Med en tilbygning af Zaha Hadid i 2005, overtagelse af Finn Juhls hus i 2008 og bygningen af Snøhettas Himmelhaven i 2020 har museet fået en stærk arkitektonisk profil. Ordrupgaard har været lukket siden december 2017, og der forestår nu en genåbning af museet. I løbet af 2020 vil museet derfor ansætte medarbejdere, så vi sammen kan planlægge den store åbning af museet og den videre drift.

Museet har normalt skiftende særudstillinger og kunst under åben himmel i Kunstpark Ordrupgaard – alt sammen kun 30 minutter fra København H. Se mere på www.ordrupgaard.dk.



Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten), samt Cirkulære om organisationsaftale for Vagtfunktionærer i staten mv.

Stillingen er 37 timer om ugen.

Vi forventer ansættelse pr. 1. november 2020.



Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte sikringschef Jørn Olesen på telefon 39960472.



Ansøgning

Ansøgningsfristen er d. 1. september 2020, men send gerne din ansøgning allerede i dag, da vi løbende indkalder kandidater til samtale.

Din ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag sendes via Statens eRekruttering. Tryk på ’Søg stillingen’.

Ordrupgaard opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.