Musikterapeut med sundhedsfaglig baggrund søges til fast stilling på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Sydjylland

Vil du være med til at udvikle musikterapeutiske behandlingstilbud for børn og unge ved Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Sydjylland? Er du fagligt velfunderet og kan du skabe engagement omkring dig? Kan du skabe gode relationer på og bidrage til at blive en del af afdelingens behandlingstilbud, som kommer børnene/de unge til gode i deres udrednings- og behandlingsforløb? Så er det måske lige dig vi søger!

Vi har en nyoprettet stilling på 37 timer pr. uge ledig pr. 1. januar 2021.

Om afdelingen:

Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland varetager det børne- og ungdomspsykiatriske udrednings- og behandlingsarbejde i Sydjylland. Afdelingen har ca. 300 ansatte og er fordelt på tre matrikler (Aabenraa, Vejle og Esbjerg). Der er tre ambulatorier fordelt på de tre matrikler og to sengeafsnit i henholdsvis Aabenraa og Esbjerg.  Stillingen som musikterapeut er knyttet til hele afdelingen.

I afdelingen arbejdes der tværfagligt i diagnoseopdelte matrix og teams, og som musikterapeutbehandler vil du komme til at arbejde tæt sammen med andre faggrupper som fx psykologer, ergoterapeuter, læger og lægesekretærer.

I hverdagen vil du som musikterapeut have et selvstændigt ansvar for egne patienter og grupper, hvor der samarbejdes tværfagligt med henblik på diagnosticering og behandling af børn og unge tilknyttet afdelingen.

Vores kommende musikterapeut skal være

  • Engageret og initiativrig og have interesse for børne- og ungdomspsykiatriske felt.
  • Uddannet musikterapeut og have en sundhedsfaglig baggrund.
  • Udviklingsorienteret med et skarpt blik for, hvordan musikterapi kan udvikles og implementeres i Børne-og ungdomspsykiatrien Sydjylland.
  • Parat til at arbejde selvstændigt i en travl hverdag, hvor det er vigtigt at kunne bevare overblikket og strukturere egne arbejdsopgaver.
  • Fuld af gåpåmod og have et positivt sind og en veludviklet humoristisk sans.
  • Udviklings- og forskningsorienteret inden for det musikterapeutiske felt.

Dine opgaver vil være, at:

  • Indgå i det tværfaglige samarbejde som musikterapeut og behandler for både ambulante og indlagte patienter.
  • At tilbyde musikterapi som et supplement til afdelingens behandlingstilbud i både ambulant, dag og døgnregi
  • At tilbyde musikterapi i forhold til forebyggelse af tvang, deeskalering og beroligelse samt i forhold til håndtering af følelser, trivsel og egenomsorg
  • At tilbyde både individuel behandling og gruppebehandling
  • Dokumentere i den elektroniske patientjournal (Cosmic).
  • Deltagelse i uddannelse af studerende i klinisk praktik.

Rammer for musikterapi i BUP Sydjylland:

  • Der skal tilbydes musikterapeutiske aktiviteter herunder gruppeforløb til både indlagte og ambulante patienter på afdelingens tre matrikler
  • Det forventes, at der primært anvendes tjenestebil til transporten mellem BUP Sydjyllands tre matrikler.
  • Der er musikrum med instrumenter i henholdsvis Esbjerg og Aabenraa, hvorfor individuelle forløb primært vil foregå på de to matrikler. Ved gruppebehandling i Vejle medbringer musikterapeuten relevante remedier.

Praktiske oplysninger:

Ansøgningsfristen er d. 31.10 2020 og ansættelsessamtaler afholdes den 13. november 2020.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til funktionsleder Anne-Mette Nørregaard tlf. 9944 7304 eller Ledende oversygeplejerske Yvonne Reinholdt tlf. 9944 7301


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.