Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Musisk medarbejder til Aktivitetscenter Østerbro

Kan du via musik og anden kreativ aktivitet være med til at skabe glæde, minder, stemning og liv? Så kom og bliv en del af Aktivitetscenter Østerbro.

Du bliver en del af et hus, hvor udvikling, trivsel og kvalitet er i centrum. Du vil indgå i en tværfaglig medarbejdergruppe med gode og engagerede kollegaer. Alle har et fælles ansvar for at skabe rum til, at ældre københavnere, på trods af diverse skavanker, kan fortsætte et aktivt og meningsfuldt liv i nye og gamle fællesskaber.

Aktivitetscentret er et sundhedsfremmende tilbud til hjemmeboende borgere over 65 år, som har brug for let støtte eller moderat hjælp. Formålet med centret er at skabe rammer og mulighed for at leve et aktivt og meningsfuldt liv med gode sociale relationer. På centret foregår således en længere fastlagt række af aktiviteter, som alle tager udgangspunkt i medlemmernes ønsker og interesser.

Stillingen indebærer et særligt fokus på at sætte musikken i spil dels som meningsfuld aktivitet og dels som et middel til relationsdannelse mellem medlemmerne. Herudover vil der være tværfaglige opgaver som fx anden kreativ aktivitet, bevægelsesaktivitet, planlægning og udvikling af nye aktiviteter og arrangementer i samarbejde med medlemmerne, afholdelse af startsamtaler mv.

Vi forestiller os, at du har en god portion erfaring i at arbejde inden for ældreområdet og fx har en baggrund som musikterapeut, musiklærer, pædagog, ergoterapeut eller lignende.

Vi søger dig, som er musikalsk og kan spille på et eller flere instrumenter. Du har lyst til at sætte dit præg på den tværfaglige indsats og har gode samarbejdsevner i forhold til at finde nye muligheder sammen med borgere og kollegaer. Du er iderig, tør tænke nyt og kan arbejde selvstændigt, men i samspil med dine øvrige kollegaer.

Stillingen er en fastansættelse til besættelse 1. oktober 2020 eller efter aftale.

Vi er fleksible omkring din ugentlige arbejdstid som kan fastsættes til alt mellem 15 og 30 timer.

Aktivitetscenter Østerbro er beliggende Helsingborggade og Randersgade. Man har som medarbejder opgaver begge steder. Vi har desuden planer om et samarbejde omkring musik til gavn for beboerne på Plejecentret Rosenborgcentret

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Vi uddyber gerne ovenstående. Du kan kontakte teamleder Susanne Kragbæk på 2168 4286. Du er også velkommen til, efter aftale, at besøge centret.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 17. september 2020
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.