Har du lyst til at arbejde i en lille institution, der dyrker de nære relationer og har fokus på børnene? Så er Grantofte vuggestue stedet for dig.
Grantofte vuggestue søger en nysgerrig og omsorgsfuld pædagog med lyst til leg og udvikling.
Du bliver en del af en forholdsvis ny personalegruppe, så du får rig mulighed for at være med til at sætte den pædagogiske retning. Det bliver interessant, til tider svært, men altid sjovt og givende.
I det nye år har vi fokus på at videreudvikle sprogindsatsen samt den inkluderende pædagogik.
Vi opfordrer dig til at ansøge, uanset om du er erfaren eller nyuddannet.
Vi søger en pædagog, som
- Kan lide at lege på gulvet sammen med børnene
- Er god til at bruge sin fantasi og kreativitet
- Kan tage ansvar og arbejde selvstændigt
- Har mod på at udvikle og prøve nyt
- Kan skabe ro og overblik, også når der er travlt
- Har energi og empati og tør sætte sig selv i spil
- Har lyst til at indgå i tæt samarbejde med kollegaer
Vi er en lille vuggestue med 26 børn, så alle børn og voksne kender hinanden godt. Vores pædagogiske fokusområder er børneperspektivet og nærværende relationer.
På stuerne er børnene inddelt i mindre fællesskabsgrupper, som følges ad gennem hele vuggestuetiden og sammen tager videre til vores udflytterbørnehave.
Vi holder til på 7. sal på Indre Østerbro, med byens bedste udsigt fra vores lille taglegeplads.
Grantofte er en del af Klynge IBØ-E, som består af fem 0-6 års institutioner med i alt 550 børn.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til pædagogisk leder Martin Grindsted på 2370 5472.
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold vil være i henhold til gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattester samt referencer
Sammen med din ansøgning beder vi dig medsende CV og uddannelsesbevis.
Søg via nedenstående link senest søndag den 17. januar 2021
Vi holder samtaler i uge 3.