Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Nattevagt 37 timer ugentligt til RED Safehouse på Sjælland

Den selvejende institution RED Safehouse for unge i æresrelaterede konflikter, ligger på en hemmelig adresse ca. 40 min. transport fra Købenavn.

RED Safehouse driver to sikre bosteder/krisecentre for etniske minoritetsunge (både kvinder, mænd og par) i alderen fra 16-30 år, der er flygtet fra æresrelaterede konflikter, herunder tvangsægteskaber og social kontrol. Organisationen driver endvidere 19 udslusningsboliger, som alle ligger på Sjælland.

Rådgivningstilbuddet Etnisk Ung, som tilbyder rådgivning i æresrelaterede konflikter til unge, til forældre og til fagfolk er også organiseret i RED Safehouse.

RED Safehouse er et unikt og helhedsorienteret tilbud og har 26 akutpladser og 19 udslusningspladser på Sjælland og 12 akutpladser og 4 botræningspladser i Jylland. Vi ønsker at kombinere omsorg og professionalisme, give sikkerhed og tryghed og vores mål er at udvikle de unges selvstændighed og empoerment ud fra en anerkendende tilgang.

Botilbuddet/krisecentrets beboere har behov for støtte, vejledning og anden hjælp til igennem uddannelse og arbejde, at blive integreret i det danske samfund, således at de kan blive økonomisk uafhængige og kan danne deres eget netværk. Hvis du vil vide mere om RED Safehouse, kan du læse om os på vores hjemmeside: WWW. red-safehouse.dk

 

Hovedopgaver:

  • At varetage sikkerheden og tage imod akutte indskrivninger om natten
  • At bistå med akut krisehjælp/psykoeducation
  • At tilbyde omsorg og tryghed for beboerne
  • At holde fast i strukturen omkring aften/nat
  • I samarbejde med beboerne at få bofællesskabet til at fungere
  • At passe vores Hotline telefonrådgivning
  • At indgå i det tværfaglige samarbejde med at genskabe beboernes selvværd
  • At udføre praktiske opgaver så driften om dagen, sikres på bedste vis
  • At koordinere opgaverne om natten med den anden nattevagt på Sjælland og indgå i et samarbejde med de to nattevagter i Jylland.

Vi forventer at du:

  • Er robust og kan holde hovedet koldt i presserede situationer
  • Er omsorgsfuld og rummelig, samtidig med at du kan stille krav og være fastholdende og motiverende
  • Kan arbejde selvstændig og selv se potientielle opgaver, foruden dem du bliver bedt om at løse
  • Har kulturel forståelse og indlevelsesevne
  • Har nogen erfaring med at arbejde med unge og eller erfaring med arbejdet i døgninstitutioner
  • Har interesse i at udvikle dine faglige kompetencer sammen med kollegaerne

Vi tilbyder:

  • En unik chance for at arbejde på et botilbud/krisecenter med unge, der har levet med vold, kontrol og undertrykkelse
  • Et job, hvor din indsats er med til at gøre en forskel for den unge
  • Et varieret job i en spændende organisation i vækst og udvikling
  • Løn efter overenskomst

Ansøgningsfristen for stillingen et 18.4.2018 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 17.

 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her