Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Nattevagter til Demenscentret Pilehuset

Demenscentret Pilehuset er et specialiseret tilbud til borgere med demens. Vi er et ambitiøst og innovativt hus præget af høj faglighed. Vi prioriterer kompetenceudvikling af personalet højt bl.a. gennem faglig vejledning , tvær- og monofaglige møder og gennem kvalitetssikring af vores personcentrerede metode via DCM-observationer.  

Vi har målrettet vores tilbud i fire forskellige kerneområder  

  • Et demensafsnit til borgere med Alzheimers og vaskulær demens  
  • Et specialtilbud for borgere med frontotemporal demens og et for borgere med Huntingtons sygdom 
  • Et tilbud med almene plejehjemsboliger/beskyttede boliger og et dagtilbud 
  • En udviklingsenhed bestående af en vurderingsenhed og en sanseafdeling

Du vil fast blive tilknyttet demensafsnittet.  

Der er 125 borgere tilknyttet Pilehuset og ca. 180 medarbejdere. De mange gode resultater skabes dagligt af et dygtigt og engageret tværfagligt personale bestående af sygeplejersker, pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, der i samarbejde med de berørte borgere og de pårørende yder en kæmpe indsats.  

Som medarbejder i huset skal du hjælpe med til at sikre, at

  • den enkelte borger oplever livskvalitet, bl.a. gennem et sundhedsfagligt fokus på borgerens almene tilstand  
  • borgeren får opfyldt de grundlæggende psykologiske og fysiske behov (i overensstemmelse med Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg)  
  • rammerne og omgivelserne støtter op omkring borgeren, så funktioner bevares og måske endda styrkes  
  • der sættes fokus på sundhedsfremme og forebyggende tiltag med udgangspunkt i Københavns Kommunes Ældre- og Demenspolitik, Kvalitetsstandarder og Indsatskatalog for Sygepleje

Vi forventer, at du

  • er uddannet sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper, ergoterapeut, pædagog, pædagogisk assistent eller lignende
  • har en robust og stabil personlighed  
  • er god til at aflæse, leve dig ind i og imødekomme andre menneskers behov og følelser  
  • har gode sproglige og kommunikative evner, som kommer til gavn i dokumentationen og i samarbejdet med de øvrige fagligheder  
  • kan få det bedste frem i dig selv og andre  
  • er fagligt nysgerrig og villig til hele tiden at lære nyt og udvikle dig

Viden inden for demensområdet er en fordel. Uddannelse er ikke nødvendigvis et krav, men en fordel, hvorfor erfaring også kan vægte.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse som nattevagt og aftenvagt 28 timer ugentligt. Du skal arbejde tre nattevagter og fire aftenvagter eller omvendt og indgå i et rul. Du bliver aflønnet i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om Ny Løn. Tiltrædelse er snarest muligt eller efter aftale. Arbejdsstedet vil være Bystævneparken i Brønshøj.  

Mere information
Hvis du har spørgsmål eller har brug for mere information, er du velkommen til at kontakte administrativ leder Adis Crneta på 3827 4090.  

Søg via nedenstående link senest søndag den 12. juli 2020

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om os på vores-hverdag.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.