Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Natur og Vej Service søger specialarbejdere til belægningsopgaver


Om jobbet
Genopslag: Natur og Vej Service søger specialarbejdere til belægningsopgaver

Natur & Vej Service søger specialarbejdere til belægningsopgaver. Alle med forventet start 1. marts 2018 eller hurtigst muligt derefter.

For alle stillinger gælder følgende:

Det er vigtigt, at du er god til at få samarbejdet med både kunder, leverandører og kolleger til at glide uden store problemer. Du kan desuden arbejde selvstændigt og effektivt, da vi i en verden med mange udbud skal kunne øge produktiviteten uden at skulle løbe hurtigere. Stor fleksibilitet i både opgaveløsning og arbejdstid er derfor en vigtig kvalifikation for vores specialarbejdere.

Vi forventer at:

  • Du har lyst til at arbejde med kantsten og belægninger, både større arbejde og reparationer.
  • Du har kørekort til kategori B og trailerkort.
  • Du kan bruge PC, smartphone og tablet på brugerniveau.
  • Du har erfaring med maskiner og grej inden for faget.
  • Du kan tale og forstå dansk.
Vi lægger stor vægt på engagement for løsning og udvikling af opgaven, at du er struktureret, har et godt overblik, at du følger opgaven til dørs og bliver færdig til den aftalte tid.

Alle vores medarbejdere er organiseret i teams. Du skal derfor have lyst til at indgå i et sådant.

Vi arbejder efter et uddelegerende princip og der er derfor stor frihed i opgaveløsningen.

Yderligere information om stillingerne:

  • Der vil være arbejde uden for normal arbejdstid.
  • Du skal være indstillet på at indgå i vinterberedskabet (snerydning og saltspredning i hele kommunen).
Ansættelsesområdet er Aarhus Kommune med tjeneste indtil videre ved Natur og Vej Service, som er en del af Center for Byens Anvendelse i Teknik og Miljø.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen i gennemsnit uden betalt frokostpause. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst med 3F og Ny Løn.

Supplerende oplysninger kan indhentes ved Driftsformand John Nielsen på mobil nr. 4185 7357.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 14-2-2018.

Samtaler forventes afholdt i uge 8.

Natur og Vej Service er en udførende afdeling i Center for Byens Anvendelse, som tilhører Magistraten for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. I Center for Byens Anvendelse beskæftiger vi os med opgaver inden for byrum, vejanlæg og -drift samt grønne områder. Centret beskæftiger ca. 400 medarbejdere, som er organiseret i 3 områder og et sekretariat. Yderligere oplysninger findes på Aarhus Kommunes hjemmeside www.aarhuskommune.dk.

 




Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her