Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Naturbørnehaven Kronens Mark søger pædagogmedhjælper

Institutionen er i 2018 normeret til 38 børn. Institutionen er en del af dagtilbudsområde 1, der i alt tæller 11 institutioner. Vi har et meget stort udeareal, hvor vi arbejder med mange spændende uderum. Vi har dyrehold, nyttehave, udeværksted og meget mere. Vi benytter aktivt Kronborg Plantage og prioriterer forskellige naturture til skov, sø, fjord og strand – enten på egen hånd eller i samarbejde med naturvejledere.

Vi er ude hele dagen og planlægger i høj grad vores pædagogiske praksis med udgangspunkt i naturen. Vi har fokus på trygge rammer og læring i det pædagogiske arbejde.

Kronens Mark er en naturbørnehave beliggende på Østerbakken 95, 7700 Thisted.

Vi vægter følgende:

  • Nærværende, lyttende og tydelige voksne
  • Ro, tid til fordybelse og plads til leg og aktiviteter
  • Et trygt og rart sted at komme
  • At tage udgangspunkt i det enkelte barn og støtte dets udvikling
  • Give det enkelte barn mulighed for at udvikle sig i sit eget tempo
  • Tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde med udgangspunkt i børnenes ressourcer
  • Proces frem for produkt.

Vi søger en pædagogmedhjælper, der:

  • kan lide at være ude og arbejde med natur og udendørsaktiviteter
  • vil være undersøgende, nysgerrig og undrende sammen med børnene i naturen
  • er omsorgsfuld og kan skabe gode relationer
  • har gode samarbejdsevner, er fleksibel og engageret
  • er ansvarlig, energisk og positiv.

Vi tilbyder:

  • et dejligt sted med fantastiske fysiske rammer både indenfor og udenfor
  • en positiv og anerkendende tilgang til det enkelte barn og børnegruppen
  • en erfaren personalegruppe med høj grad af trivsel.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Forud for endelig ansættelse indhentes der børneattest.

Ugentligt timetal – 30 timer.

Tiltrædelse – 15. maj 2018 eller efter aftale.

For mere info er I velkommen til at tage kontakt til pædagogisk leder Sanela Juzbasic, på tlf. 9917 3675 eller mail sju@thisted.dk .

Ansøgningsfrist senest den 23. april 2018 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler mandag den 30. april 2018.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her