Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Naturpædagog til Studsgårdens børnehave

Den Integrerede Institution Studsgården søger en pædagog med interesse for naturen til vores børnehaveafdeling. Stillingen er på 37 timer om ugen og med start den 1. august 2020 eller snarest derefter.

Vi søger dig, der i tæt samarbejde med dine kollegaer ser det som din primære opgave at aflæse, hvad det enkelte barn og børnegruppen har brug for, og derudfra tilrettelægge et pædagogisk miljø, der støtter op om dette. I dette arbejde er omsorg, anerkendelse og inklusion nøglebegreber, og vi forventer, at du har en naturlig interesse for at diskutere disse begreber med dine kommende kollegaer. Pædagogik er for os ikke en fast størrelse, men noget vi hele tiden udvikler, og du skal derfor have en nysgerrig tilgang til dine egne, dine kollegaers og børnenes handlinger.

Stuen, som vi søger en pædagog til, har en tydelig naturprofil og tager på tur 2-3 gange ugentligt, hvor pædagogikken er tænkt ind i de rammer, naturen tilbyder. Det er derfor et krav, at du enten har erfaring med at arbejde med naturen som pædagogisk læringsmiljø eller har en interesse for at arbejde med dette. Udover dig vil der være yderligere en pædagog samt en erfaren pædagogmedhjælper på stuen.

Udover ovenstående vægter vi et godt forældresamarbejde. Her er det vigtigt, at du kan formidle dagen på en måde, der matcher de forældre, du møder. Du skal både kunne fortælle de små anekdoter, der gør, at forældrene ved, at deres barn bliver set og hørt hver dag, men også kunne tage de svære samtaler, der kræver nogle helt andre kompetencer.

Vi har et rigtig godt samarbejde og en god stemning i børnehaven og søger dig, der kan bidrage til at opretholde dette.

Studsgården har åbent fra kl. 7.00 til 17.15 fra mandag til fredag og ligger på Østerbro i gåafstand til både S-tog og busser. Vi har en stor opdelt legeplads til vuggestue og børnehave og et stort indeareal med bl.a. sal og kuglerum. P.t. har vi 74 vuggestuebørn fordelt på 6 stuer, 88 børnehavebørn fordelt på 4 stuer, 6 basisbørn inden for autismespektret samt ca. 40 ansatte af begge køn og i alle aldre i Studsgården.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Carsten Munch Fjølner på  3929 5538.

Søg via nedenstående link senest mandag den 6. juli 2020
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.