Naturvejleder til Naturpark Christiansø

Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Da vores naturvejleder gennem en årrække drager videre på træk med sin familie har vi nu muligheden for at tilbyde drømmejobbet som naturvejleder i Naturpark Christiansø.

Om os
Naturpark Christiansø er Danmarks østligste naturpark og er placeret på de smukke øer, der udgør Ertholmene. Ertholmenes enestående natur har været fredet siden 1926. I dag er øerne omfattet af en lang række fredninger herunder Natura2000 og internationale beskyttelser af både natur, kultur og dyreliv, og øerne hører til blandt de bedst beskyttede naturområder i Danmark.

I Naturpark Christiansø er vi særligt stolte af vores bestande af ynglende ederfugle, lomvier og alke og at du i naturparken kan du opleve gråsæler og sjældne frøer og tudser. Dertil har vi forekomster af specielle træer som morbærtræ, figen og i naturparken findes også en lang række sjældne reliktplanter.

Vi har netop officielt åbnet Naturpark Christiansø og glæder os til, at der skal igangsættes en række spændende aktiviteter i naturparken i samarbejde med Naturparkrådet og øens Ø- råd. Du kan læse mere om naturparken på https://www.christiansoe.dk/naturpark-christiansoe/.

Christiansø er en lille ø, men den rummer mange af de funktioner, ethvert andet samfund har: skole (0.-7. klasse), læge, bibliotek, gymnastiksal, samt masser af aktiviteter og sammenhold – og det gælder for såvel børn som voksne. Et lille udpluk af aktiviteter er hockey, børnebiograf, fællesspisning, whiskylaug, strikkeklub osv.

Christiansø er ejet af Forsvarsministeriet og underlagt statens administration, hvilket bevirker at øens beboere ikke betaler kommuneskat. Det betyder, at familier på Christiansø ofte ikke behøver to fuldtidsindkomster.

Din partner skal kunne se muligheder frem for begrænsninger. Der er ofte mulighed for en række småjobs i løbet af året. Her kan nævnes, at vi gerne ser flere træde ind i øens lønnede beredskabskorps – dette er dog ikke et krav.

Hvis din partner har hænderne godt skruet på og ikke er bange for at smøge ærmerne op er der gode muligheder for at opnå en supplerende indtægt. Måske har I også mulighed for at kunne medbringe distancearbejde. En løsning, der bruges af flere familier på øen.

Om stillingen
Stillingen er en deltidsstilling på 18,5 timer pr. uge. Dine opgaver i naturparken vil løbende blive koordineret med chefen for Christiansø Administration. Dine opgaver vil blandt andet omhandle projekter i naturparken som skoletjeneste, naturparkfestival, lokale guider, unge naturparkguider mv.

Naturvejlederen er formand for Naturparkrådet, der består af 5 frivillige medlemmer foruden formanden, der alle er natureksperter inden for hver deres felt. Naturparkrådet arbejder aktivt med naturparkplanen for Naturpark Christiansø og skaber derigennem nye aktiviteter i naturparken.

Du vil blive en del af Christiansø Administration hvor vi er samlet 23 medarbejdere og du vil få en særlig snitflade til øens Grønt Team, som består af øens grøntmand og øens fæstningsmedarbejder.

Stillingen indebærer også, at du skal indgå i øens brand- og redningsberedskab. Vi sørger for uddannelse.

Da stillingen er en deltidsstilling vil stillingen kunne kombineres med supplerende indtægter fra guidevirksomhed for øens turister i højsæsonen eller timer på øens skole, hvis du er uddannet lærer. Som udgangspunkt er det en fast stilling, men du har også mulighed for at søge den som et årsvikariat.

Om dig
Du er uddannet naturvejleder og har en stor interesse for naturen og du elsker, at formidle din viden til dine omgivelser. Du arbejder udpræget selvstændigt og har store ambitioner for dit arbejde med at skabe tilbud og aktiviteter i naturen. Du er kreativ i din tilgang og du ser det som en fordel, at du kommer til at arbejde et sted, hvor naturen fylder meget i hverdagen.

Det er afgørende, at du har mod på og lyst til at leve og arbejde i et meget anderledes og lille samfund, hvor vi værner om fællesskabet, og hvor vi i bogstaveligt forstand er meget tætte på hinanden.

Ansættelsesvilkår
Afhængig af din baggrund, vil du enten blive ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for ansatte i staten eller på individuel kontrakt. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Dertil kommer en fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Desuden er der en tjenestelejebolig knyttet til jobbet.

Stillingen er en deltidsstilling på 18,5 timer pr. uge og der er ansættelsesstart den 1. september 2022 eller efter aftale. Som udgangspunkt er det en fast stilling, men du har også mulighed for at søge den som et årsvikariat.

Som ansat i Forsvarsministeriets organisation, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Kontakt og ansøgning
Du er meget velkommen til at kontakte os for yderligere information om stillingen og høre mere om hvordan det er at bo på Christiansø.

Du kan kontakte følgende personer:

Administrator på Christiansø, Søren Thiim Andersen, tlf. 2031 2913.
Naturvejleder Louise Pescettini, tlf. 2232 2551.
Øbo og mor, Charlotte Kring, tlf. 5353 9526.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Birgit Jepsen,
Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 7281 9183.

Ansøgningsfristen er den 26. juni 2022.

Vi forventer at holde første samtalerunde umiddelbart efter ansøgningsfristen er udløbet. Samtalerne vil blive afholdt online. De ansøgere, der går videre efter første samtale, inviteres til anden samtale på Christiansø.

Din ansøgning bør indeholde:

- En beskrivelse af dine fagkompetencer med dokumentation og en beskrivelse af dine tidligere ansættelsesforhold og opgaver.
- En beskrivelse af din familie, dine børns alder og din ægtefælle/samboendes kompetencer og interesser.
- Et par ord om dine og familiens fritidsinteresser.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Vær opmærksom på, at bilag skal uploades som pdf. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Ertholmene
Ertholmene – i daglig tale Christiansø - er Danmarks østligste øgruppe beliggende 18 kilometer nordøst for Bornholm. To af øerne (Christiansø og Frederiksø) er beboede. Der er p.t. 92 fastboende. Øerne er ikke en del af den kommunale struktur, idet de ejes af staten og hører under Forsvarsministeriet, som har ansat en administrator til både at være chef for den samlede virksomhed og til at varetage en række myndighedsopgaver. Oprindeligt var øerne en søfæstning og senere et fiskersamfund, men i dag er de først og fremmest en attraktion, der hver sommer besøges af ca. 50.000 turister. Det giver os, der bor her, en ganske betydelig værtsrolle. Hovedparten af de beboere, der har job, er håndværkere ansat under Christiansø Administration til at vedligeholde anlæg, de fredede bygninger, den unikke natur og de gamle fæstningsværker.

Man kan desuden orientere sig på disse hjemmesider:

christiansoe.dk
facebook.com/christiansoe
instagram.com/naturparkchristiansoe
facebook.com/christiansoeskole Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
Lokation: Christiansø, Danmark

Ansøgningsfrist: 26 Jun 2022

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk

+

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.

Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.