Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

.NET-udvikler

Er du .NET-udvikler med interesse for optimering og gentænkning af både nye og eksisterende systemer og miljøer? Har du erfaring med API’er og pænt struktureret kode? Kan du tage del i optimering af interne udviklingsmiljø? Og vil du være en del af et team, hvor du kan lære af erfarne kollegaer og samtidig bidrage med din egen erfaring? Så er du måske netop den .NET-udvikler, vi er ude efter.

Om stillingen 

I team.blue (tidligere Zitcom)  søger vi en dygtig .NET-udvikler, som kan indgå i vores interne Udviklingsteam. Teamet består af 8 softwareudviklere, som bl.a. udvikler på virksomhedens kontrolpaneler, billingplatform, intranet og produktintegrationer til vores kunder og samarbejdspartnere igennem vores brands såsom DanDomain, Scannet og Curanet. 

Som vores nye .NET-udvikler vil du komme ind på lige fod med resten af teamet, og vil få tildelt opgaver ud fra det, som vi har på roadmappet. Vi har en masse spændende projekter på tegnebrættet, som du bliver en del af. Du vil sammen med resten af teamet bl.a. arbejde henimod et revamp af et af vores core produkter, nemlig vores webhoteller. En masse nye webhotel-features og hookups mod helt nye miljøer. Du skal hjælpe os med at revampe/gentænke hele vores Curanet reseller-forretning, og med at forbedre vores egne systemer og en masse spændende nye produkter. Derudover kommer du til at have fokus på vores eget udviklingsmiljø. 

  

Din baggrund og profil     

Om du er uddannet Datalog, Datamatiker eller selvlært er ikke så vigtigt for os. Det vigtigste for os er, at:  

  • Du trives med deadlines og selv at skulle udforme løsningerne   

  • Du har høje ambitioner og stor faglig stolthed   

  • Du kan arbejde selvstændigt og er god til at samarbejde   

  • Du er struktureret, proaktiv og sætter en ære i at finde fejl, før de har business impact 

  • Du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale 

  • Du kan påvise relevant erfaring. 

 

Samtidig ønsker vi på det tekniske plan, at:   

  • Du har C# forståelse på højt niveau og ambitioner om at nå et endnu højere niveau   

  • Du mestrer teknologier som .NET framework (C#), .NET core & Web API (REST), MVC, MSSQL og/eller MySQL   

  • Du har erfaring med ORM (f.eks. Entity Framework eller NHibernate), Patterns og Unittesting   

  • Du har kendskab til Dependency Injection og JavaScript. 

 

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med Continuous Integration og Microservices   

  

Vi tilbyder   

Vi ser os selv som en erfaren start-up med en flad struktur, højt til loftet og hvor der aldrig er langt fra idé til handling. Vi er en af landets førende hosting- og cloudleverandører for små- og mellemstore virksomheder. Vores 190 medarbejdere elsker at have fart på, og selvom vi vokser meget, har vi ikke glemt det, vi brænder for – nemlig at levere de bedste løsninger til vores mere end 250.000 kunder.  

Udover det tilbyder vi:         

  • Løbende uddannelse

  • En fast attraktiv lønpakke baseret på kvalifikationer    

  • En fantastisk kantine med morgenmad, frokost og ualmindelig god kaffe   

  • Et væld af sociale arrangementer og personaleture - også på afdelingsniveau.   

  • Rabatordninger og medarbejdertilbud som fx fitness, massage og bilvask

 

Information og ansøgning   

Lyder det som noget for dig, og har du spørgsmål til stillingen? Så er du velkommen til at kontakte Team Lead, David Joel Thierry, på david.thierry@team.blue

Ønsker du at søge stillingen, kan du bruge ansøgningsknappen ”søg jobbet”.  

Vi evaluerer og interviewer løbende kandidater til stillingen, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.   

Arbejdssted: team.blue Denmark A/S, Højvangen 4, 8660 Skanderborg   

Tiltrædelse: Hurtigst muligt 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.